Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: System Audio Exact

Væghøjttalere for voksne

Testens største væghøjttalere er ægte sværvægtere. Til gengæld klarer de sig uden subwoofer.

Skrevet af / 17/09/2013 - 15:33
System Audio Exact
Geir Gråbein Nordby

Dansk Audio System er kendt for deres innovative højttalerløsninger, og chefkonstruktør Ole Witthöft går ofte en anden vej end andre producenter. Netop det er Exact et godt eksempel på. Denne granvoksne højttaler er tænkt som en kompromisløs væg- og fronthøjttaler såvel som centerhøjttaler til SA’s topmodel blandt gulvhøjttalerne, Explorer. Og det koster: Den er blandt de dyreste kandidater i testen, selv uden aktiv subwoofer.

Brugervenlighed
Da vi pakker Exact ud, står det klart, at det her er højttalere af en lidt anden kaliber end de andre i testen. De er fysisk store, og vægten på 12 kg stykket tilsiger, at de skal forankres solidt til væggen. Solide skruer og rawlplugs følger med i kassen.

Exact har en flot finish på niveau med dyre hi-fi-højttalere og anvender high-end højttaler-elementer fra Explorer-modellen. Med dobbelte 5¼ tommers bas-elementer i et rummeligt kabinet har den betydelig mere slagkraft end de andre højttalere i testen. Til gengæld er den langtfra lige så diskret.

Lydkvalitet
Fordelen ved øget “slagvolumen” er også let at høre: Det her er de eneste højttaler i testen, der klarer sig fint uden separat sub. Her er bassen hos Daft Punk både stram og fyldig med god tyngde. SA Exact går selvfølgelig ikke så dyb ned i frekvens som de aktive subwoofere, men til gengæld fylder de rummet rigtig godt og går i ét med resten af lydbilledet. Selv krævende klavermusik gengives let og elegant, med fremragende krop og balance, hvor både høje og lave toner er perfekt integreret. Desuden har Exact-højttalerne en godt opløst diskantgengivelse – måske ikke så luftig som Audiovector og MartinLogan, men tæt på og med god sammenhæng ned til mellemtonen.

Trommerne hos Daft Punk har ordentlig snert, samtidig med at vokaler kommer godt frem og ud fra væggen. Her taler vi om dynamik, der kan matche et par velvoksne gulvhøjttalere! Ulempen ved den potente bas er mulige vibrationer fra bagvæggen, hvilket bringer os tilbage til det med forankring: I nogle tilfælde kan væggen spille med og farve basgengivelsen, hvis højttalerne ikke er ordentlig monteret. Men når de sidder, giver Exact en meget fyldig, jævn og stor bas fra begge sider.

Store “fuldfrekvens” højttalere som disse stiller også store krav til forstærkeren, og vi lagde mærke til, at de to gange 35 watt fra Naim Unitiqute 2 kunne være i underkanten ved høje lydniveauer. Det her er nemlig højttalere, der indbyder til at spille højt! En god forstærker på 100 watt eller mere anbefales.

Konklusion
System Audio Exact er de mest komplette væghøjttalere i testen, men også de største med en bred margin. Exact rager 17 cm ud fra væggen, og med en vægt på over 10 kg skal de have et solidt fæste. Til gengæld spiller de som store gulvhøjttalere, og med en dyb og saftig basgengivelse er der ikke brug for en subwoofer for at spille op til dans.

Hvis man kan leve med, at højttalerne er større og mere dominerende af udseende, er de et glimrende valg for dem med store tv-skærme!

Lyd & Billede mener

Fyldig og dynamisk lyd Saftig basgengivelse Store og tunge

Også i denne test:

7 væghøjttalere

Audiovector On-Wall + Ki-Sub

Ægte hi-fi på væggen

Audiovector gengiver musikken med fabelagtig opløsning, og integrationen mellem subwoofer og højttalere er så sømløs, at det næsten lyder, som om det er store gulvhøjttalere, vi lytter til. En forhammer i silkegevandter!

Nydelig sammenhæng Flot opløsning Groovy bas
Meget lidt
Læs hele testen

Martin Logan SLM + Dynamo 700W sub

Lad musikken svæve!

Med high-end bånddiskanter tager MartinLogan overtonerne til nye musikalske højder. Lag på lag af lydbilledet afsløres let og lækkert. Men pas på – subwooferen kan drille.

Superb opløsning Fremragende tonekvalitet
Subwoofer bedst med surround-receiver
Læs hele testen

Klipsch G-28 + SW-308 SUB

Tændrør

Med høj følsomhed og en hurtig responstid har disse højttalere ikke brug for en kraftig forstærker for at sætte gang i festen. Musikken nærmest sprøjter ud af Klipsch-højttalerne, der selv uden subwoofer giver en god live-følelse.

Sprudlende dynamik Spiller højt med svag forstærker
Mangler lidt opløsning
Læs hele testen

Dali Ikon On-Wall mk2 + Sub E-12 F

Vægkunst á la Dali

Du behøver ikke længere at være millionær for at have en Dali på væggen. Dette kunstværk koster kun nogle tusindlapper. Dalis væghøjttalere rager noget ud, hvilket giver mere kabinetvolumen. Det koster lidt elegance, men giver fyldigere lyd.

Distinkt lyd Duer uden subwoofer
Kasseagtige kabinetter Ikke opløsning som de bedste
Læs hele testen

KEF T301 + T-2 subwoofer

Flade højttalere, flad lyd?

Mens flere af testdeltagerne er relativt store “kasser” til vægmontering, er KEF T301 papirtynde. Og det rette valg for de designbevidste. Desværre er lyden også i den flade ende …

Elegant design Gennemtænkt montering
Fladt lydbillede Tynd mellemtone
Læs hele testen

DLS Flatbox + Flatsub 8

Vellyd og vægpryd

DLS Flatbox byder på en stor, varm og fyldig lyd, og med en potent subwoofer på holdet giver disse svenskere ekstra meget for pengene.

Vellydende og lette at montere Velintegreret subwoofer
Klemmeterminaler
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top