Bose Acoustimass 15

Billig Bose-lyd

Den, som ønsker Bose-lyd til billige penge, kan spare meget ved at købe højttalerne for sig og i stedet parre dem med anden, billigere elektronik.

Bose acoustimass15

Højttalerne i Acoustimass 15 systemet er i kendt Bose-stil med to terninger ovenpå hinanden, som skal drejes i V-formation for at sprede lyden mere. Systemet er klargjort til en ekstra baghøjttaler, hvis du skulle ønske 6.1-lyd. Bose-højttalerne gengiver lydsporet på film og musik meget fyldig, og systemet tåler at spille højt. Rytmisk rock gengives med saftige basrytmer. Alligevel går sub´en i kompression, når det går hedt for sig, ligesom der er limiter indbygget. Stereoperspektivet på musik er samtidig ganske diffust Hvis du ved, at du kan lide den typiske lyd af Bose, og ønsker at spille højt, lever højttalerne op til forventningerne. Er du ude efter god opløsning, hvor selve film- eller musikindspilningen skal bestemme lydbilledet, bør du nok lede videre.

Læs videre
Exit mobile version