Subwoofren lyder ganske fyldig og følger fint med. Det er selve soundbaren, som er problemet. Lyden er ganske ulden, og soundbaren tåler ikke at spille højt. Lidt over almindelig tv-niveau, og det kan let komme til at skurre i diskantområdet. Pianomusik er det værste denne soundbar ved – da skurrer det hele! Hverken på musik eller film bliver lyden nogensinde maskulin.
Denne soundbar er for dig, som har et Samsung-tv og ikke ønsker to fjernbetjeninger, og som ønsker lidt bedre lyd end hvad tv´et leverer ved egen hjælp. Men ikke god nok til at vi kan anbefale den.