Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: HTC One max

Alle gode gange tre

HTC One max er tredje inkarnation af det taiwanske firmas flagskibsmodel. Denne gang med både små og store forbedringer i forhold til originalen.

Skrevet af / 13/04/2014 - 13:50
HTC One max
Peter Gotschalk

Sit design har HTC One max desværre tilfælles med HTC One mini og ikke den oprindelige HTC One, der kom med et unibody-kabinet fremstillet af ét stykke eloxeret aluminium. One max er også bygget i aluminium, men ligesom One mini har den en hvid plastickant som ramme, der fæstner forsiden til bagcoveret. Sidstnævnte kan tages af, da både SIM-kort og microSD-kort skal indsættes under coveret. Men selv om der dermed også i princippet er adgang til batteriet, kan det ikke skiftes ud. Vi er dog glade for muligheden for at udvide lagerpladsen, da One max kun kommer i to udgaver med henholdsvis 16 og 32 gigabyte lager.

På lydsiden begejstrer One max – trods de to eksterne stereohøjttalere, som HTC kalder BoomSound – ikke lige så meget som HTC One, og forklaringen er meget ligetil. Beats Audio, som leverede lydoptimerende software til HTC’s smartphones, har nemlig opsagt samarbejdet.

Ikke at HTC One max har dårlig lyd, men kvaliteten er ikke længere helt oppe og ringe. Bl.a. mangler den helt dybe bas, ligesom musikken ikke har samme power, og det er en skam. For det var en af de helt klare fordele ved HTC One, at den bød på markedets bedste mobillyd.

HTC One max må – ligesom One mini – også undvære optisk billedstabilisering (OIS), som var med til at gøre HTC One til markedets bedste kameratelefon. Ellers sidder der præcis det samme såkaldte UltraPixel-kamera i One max som i originalen, og billedkvaliteten er da også fremragende, selv om den manglende OIS-funktionalitet altså kan betyde rystede billeder, hvis man fotograferer objekter eller personer i bevægelse.

Som noget nyt er One max udstyret med fingeraftryksscanner. Den er ikke placeret på forsiden i forbindelse med hjemknappen som Apples Touch ID fingeraftrykslæser på iPhone 5S. I stedet sidder den på bagsiden af One max, og hvor Apples Touch ID blot kræver, at man lægger sin finger på fingeraftrykslæseren, så er man med HTC’s scanner nødt til at lade fingeren glide hen over sensoren.

Til gengæld kan man med HTC’s teknologi ikke blot bruge fingeraftrykket til at låse telefonen op, men også til at starte en bestemt app lige efter oplåsning. Vi synes godt om ideen med en fingeraftryksscanner, men desværre er teknologien langtfra så godt implementeret hos HTC som hos Apple. Mest fordi scanneren på One max sidder helt tåbeligt.

Konklusion
HTC One max er ikke helt så fed som den oprindelige HTC One. Bl.a. får designet os ikke op og ringe på samme måde. Fingeraftryksscanneren på bagsiden er en glimrende idé, som HTC forhåbentlig gennemfører bedre næste gang.

Selv om lyden ikke er helt på niveau på grund af fraværet af Beats Audio, er HTC One max stadig helt genial som medieafspiller – især hvis man vil se film og video, hvilket den flotte 5,9 tommer store skærm egner sig glimrende til. Både med og uden hovedtelefoner.

Lyd & Billede mener

Man kan næsten blive afhængig af den store og flotte Full HD-skærm på 5,9 tommer, og da lageret nu endelig kan udvides med microSD-kort, har man også plads til alt sit indhold. Beats Audio har droppet samarbejdet med HTC, og det kan høres på lydkvaliteten. Øv! Fingeraftryksscanneren er en god idé, men er upraktisk placeret og virker derfor ikke helt efter hensigten.

Også i denne test:

6 Phablets

Sony Xperia Z Ultra

En kæmpe sejr for Sony

Testens største phablet er også den bedste. Og så er den sågar til at betale.

Lyden er fremragende, også når man telefonerer! Skærmen er decideret smuk at se på, og telefonen yder lynhurtigt. Det skader heller ikke, at prisen er absolut rimelig.
Den er virkelig stor, selv af en phablet at være. Og kameraet er middelmådigt.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Note 3

Bedst til produktivitet

Samsungs hybrid af tablet og mobil er den mest finpudsede og praktiske hidtil.

Den enorme skærm er skarp og gengiver farverne korrekt. Pennen gør enheden mere brugervenlig, og ydeevnen er høj.
Kameraet er ikke det bedste i svagt lys, og kvalitetsfølelsen kunne være bedre, prisen taget i betragtning.
Læs hele testen

Nokia Lumia 1520

Fotografens yndling

Nokia Lumia 1520 kræver måske tilvænning, hvis man ikke kender Windows Phone platformen, men ellers er vi tæt på at have fundet testens bedste phablet.

Skærmen byder på Full HD-opløsning og er virkelig flot, men kameraet tager endnu flottere billeder og giver brugeren masser af muligheder. Designet er robust, og kvaliteten høj.
Windows Phone platformen byder ikke på så mange apps som konkurrenterne Android og iOS.
Læs hele testen

LG G Flex

Buet teknisk opvisning

LG imponerer med ny teknologi, men G Flex er mere opsigtsvækkende end praktisk.

Stor skærm med gode farver, fremragende lyd. Ydelse i top og praktiske funktioner.
Lavopløst skærm, og kameraet mangler billedstabilisering. Noget stor, og den buede form giver ingen direkte fordele.
Læs hele testen

ASUS Fonepad

Ikke helt vellykket

Med Fonepad leverer ASUS en rigtig billig tablet, som du også kan bruge som mobiltelefon. Men det er faktisk ikke nogen særlig god idé.

Hukommelsen kan udvides via microSD-kort, og på grund af ASUS SonicMaster er medielyden fremragende.
Skærmen er lyssvag med elendig berøringsfølsomhed. Enheden er for langsom, og vi oplever netværksproblemer ved hand-over mellem Wi-Fi og 3G.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Scroll to Top