test

Sony Xperia XZ1

 itemprop
testSony Xperia XZ1

Kamera-tryllekunstner

Sony kombinerer mange gode funktioner, men det er kameraets væld af muligheder, der imponerer.

Først ude med Android 8. Superhurtigt kamera. HDR-skærm og god lyd.
Stor i forhold til skærmen. 3D-scanning er mest en gimmick.

Xperia XZ1 er en nedtonet version af den ekstreme XZ Premium. Væk er den store 4K-skærm, og i stedet har vi fået en billigere model, men med de fleste funktioner bevaret. Designet kender vi fra de seneste modeller med en tillidsvækkende metalramme og lækkert afrundede kanter. Selvfølgelig er den stadig vandafvisende med IP-certificering. De store kanter hjælper med varmeafledningen, men gør også telefonen lovlig stor i forhold til skærmen på 5,2 tommer.

Skærmen med Full HD-opløsning er den første med HDR-understøttelse. Dvs. større dynamisk kontrast og lysstyrke, hvis man kan finde indhold, der understøtter det.

Fotokvaliteten er god, men her må Sony se sig slået af både Samsung og Apple. I stedet er det nyttige tricks – f.eks. at den begynder at tage billeder, før man trykker af, følgeautofokus også på billedserier samt imponerende super-slowmotion-film – der giver den nogle unikke fordele i forhold til konkurrenterne.

(Foto: Producent)

Ud over de fordele, der er videreført fra XZ Premium, fremhæver Sony muligheden for at scanne objekter i 3D. Her er teknologien kommet langt, og XZ1 gør det imponerende godt. Men spørgsmålet er, hvor mange promille af brugerne der egentlig kommer til at bruge det.

Ligesom tidligere har Sony tilpasset Android en del, men uden at det forstyrrer oplevelsen. Lydkvaliteten er også over gennemsnittet med understøttelse af højopløst lyd plus digital støjreduktion.

Da konkurrenterne nu også har udstyret deres modeller med den nyeste Snapdragon-processor, har Sonys model ikke længere et forspring på ydelse. De rene hestekræfter er de samme, men i mere dybtgående tests som Basemark OS II ligger XZ1 faktisk en anelse bagefter. Sandsynligvis pga. langsommere hukommelse. Det virker også lidt nærigt med et batteri, der ikke er større end i Compact-modellen. Det kan dog holde en hel dag.

Konklusion

Designet på Xperia XZ1 begynder at virke for velkendt, og de høje kanter gør den lidt stor i forhold til skærmen på 5,2 tommer. Den er ikke længere alene om den nyeste processor, men til gengæld den første med Android 8 præinstalleret. Andre unikke fordele er det superhurtige kamera, muligheden for at lave 3D-scanninger, og at skærmen understøtter HDR.

annonce

For nogle kan det tippe vægtskålen i Sonys favør, men de fleste vil nok vælge en mere trimmet mobil, der tager bedre billeder.

annonce

Fakta

  • Operativsystem: Android 8.0 (Oreo)
  • Skærm: 5,2” IPS, 1920 x 1080, 424 ppi
  • Processor: 2,35/1,9 GHz Snapdragon 835 octa-core
  • Hukommelse: 4 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 256 GB) Kameraer: 19 MP f/2.0 / 13 MP f/2.0
  • Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 5.0, NFC
  • Mål og vægt: 148 x 73 x 7,4 mm / 165 g
  • Batteri: 2700 mAh
  • Web: sonymobile.com

Pris

5500 ,-

Bedste priser

     data-srcset
    6 mobiltelefoner Mobiler til ønskelisten
    Også i denne test:
     data-srcset
    Moto Z2 Force
    Interessante tilbehørsmoduler gør, at Moto Z2 Force skiller sig ud fra mængden, men den har mange svagheder.
     data-srcset
    Apple iPhone 8 Plus
    iPhone 8 Plus er ikke alene den hurtigste smartphone, men også den, der tager de bedste billeder.
     data-srcset
    Samsung Galaxy Note 8
    Note 8 er en smart og veltrimmet arbejdspartner, langt fra fordums monster-phablets.
     data-srcset
    Nokia 8
    Det er ikke nok at proppe de hurtigste komponenter ind. Man skal også have et USP (Unique Selling Point), og “Bothies” er bare ikke nok.
     data-srcset
    Asus Zenfone 4
    Fotomodel fra Asus
    Asus vil være en medspiller på smartphone-markedet. ZenFone 4 henvender sig til mobilfotografen, der vil se det store billede.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Leave a Reply

      Subscribe  
    Notify of

    Alternativ till Sony Xperia XZ1

     data-srcset

    Udviklet eller indviklet?

    En imponerende opvisning i, hvad der er teknisk muligt i dag, men næppe et fornuftigt valg.

     data-srcset

    Konsollen er også en mobil

    Anden generation af Asus’ gamer-mobil er topklasse – og forbeholdt de få.

     data-srcset

    Smart budgetvalg

    Moto G er blevet billigere og giver samtidig mere for pengene end nogensinde.

     data-srcset

    Imponerende kamerarekord

    Mi Note 10 jorder konkurrenterne med hele fem kameraer og 108 megapixel opløsning.

     data-srcset

    Apple maksimerer iPhone

    Endelig en robust iPhone med et godt batteri, der også tager gode billeder i mørke.

    Scroll til toppen