Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sony SRS-XB33

Den bedste bærbare

Sony SRS-XB33 er kort og godt den bedste trådløse rejsehøjttaler i sin klasse.

Skrevet af / 29/03/2021 - 15:20
Sony SRS-XB33
Geir Gråbein Nordby

Sony har opdateret deres bærbare Extra Bass-højttalere. SRS-XB32 løb med sejren i vores gruppetest af bærbare højttalere sidste efterår med sin lange batterilevetid på 24 timer og sin gode lyd. Men hverken den eller dens søskende havde USB-C-opladning; det er derimod på plads i den nye serie.

XB33 har samme batterilevetid som forgængeren, men er mere robust. Den er betrukket med imprægneret stof og virker mere modstandsdygtig. Læg også mærke til, at den er støv- og vandtæt.

SRS-XB33 er Extra Bass-familiens mellemste familiemedlem. Den hører ikke til blandt de allermindste bærbare højttalere og er faktisk lidt større end JBL Charge 5, men den kan fint være i en rygsæk og fylder ikke meget i håndbagagen.

Sony SRS-XB33 Black vertical
(Foto: Sony)

Funktioner og brugervenlighed

Højttaleren har en USB-port, der kan oplade mobiltelefonen. Opladning af selve højttaleren tager lang tid med det medfølgende 1,5 ampere kabel – op til fem timer. Man kan købe et USB-C-kabel, der understøtter 3 ampere og dermed oplade lidt hurtigere, hvis ens oplader understøtter det.

Android-brugere kan nemt koble til trådløst med NFC; man holder bare telefonen hen til NFC-logoet på højttaleren. iPhone-brugere skal forbinde sig på den sædvanlige måde.

Flere højttalere kan kobles sammen trådløst, enten i party-mode eller i stereo. Der er indbygget blinkende party-lys, som man kan ændre farve og rytme på i app’en. Det kan også slukkes helt.

Lydkvalitet

Ligesom SRS-XB23 lyder XB33 temmelig tamt og fladt med Extra Bass slået fra. Sørg derfor for, at funktionen er aktiveret. Så er klangbalancen varm og fyldig, og højttaleren den mest underholdende, vi har testet i denne klasse. Jeg foretrækker at skrue diskanten et par trin op og bassen et trin ned, så det ikke bliver for svulstigt.

Lyden er imponerende sprælsk. Elektronisk musik lyder sejt og taktfast, og den emmer af rock. Sangstemmer lyder rundere og bedre end på JBL Charge 5 – XB33 er simpelthen en bedre højttaler. Den har både bas og lydtryk, og formår at skille instrumenter og stemmer bedre fra hinanden.

Og hvis du spekulerer på, om Marshall Emberton er bedre til rock, så synes jeg heller ikke det. Uanset hvilken slags musik man kan lide, er Sony-højttaleren bedre. Vel at mærke efter nogle justeringer af lyden i app’en.

Sony SRS-XB33 lifestyle
(Foto: Sony)

Konklusion

Sony SRS-XB33 har imponerende god og fyldig bas, og strækker sig længere, end størrelsen tilsiger. Den jorder de nærmeste konkurrenter på lydkvalitet.

Download app’en for at få mest muligt ud af højttaleren. Her kan man ændre rytme, mønster og farve på de blinkende lys. Eller slukke dem helt. Man kan også lave indstillinger af lyden, hvilket kan være nødvendigt for at få det sidste ekstra.

SRS-XB33 er simpelthen den bedste højttaler af sin slags lige nu. Derfor opjusterer vi karakteren til seks fra den femmer, den fik sidste efterår.

Karakter
Sony SRS-XB33
Basic

Lyd & Billede mener

Imponerende god og fyldig lyd. Fin batterilevetid. Flere kan kobles sammen. Lyden kan trænge til en justering, før den lyder optimalt. Temmelig langsom opladning.

Også i denne test:

5 trådløse rejsehøjttalere

JBL Charge 5

Fest på farten

JBL Charge 5 spiller højt og kraftigt, og det er den, du vil have med til fest og ballade.

Kraftig lyd, god batterilevetid, flere kan kobles sammen.
Lidt skarp diskant, ingen lydindstillinger i app’en.
Læs hele testen

Marshall Emberton

Udseendet rocker mere end lyden

Det umiskendelige Marshall-design vil appellere til mange rockfans. Men lyden af Emberton kunne godt have været mere rock-agtig.

Rå lyd, robust bygget og med et udseende, der vil tiltale rockfans.
Tynd mellemtone.
Læs hele testen

JBL Link Portable

Både smart og bærbar

JBL Link Portable er en bærbar højttaler i et praktisk format. Google Assistant er indbygget for smart styring af hjemmet.

Kombinerer bærbar brug med Google Assistant for praktisk styring af det smarte hjem. Lyden er afbalanceret, og ladepladen er praktisk.
Vi savner dynamik og kontrol på lyden; det bliver noget tamt. Understøtter ikke hurtigopladning.
Læs hele testen

Sony SRS-XB23

Anstændig lyd i handy format

Den cylindriske SRS-XB23 er mindre og mere handy end sine storebrødre. Men den mangler lidt på lydsiden.

Med lidt justering er lyden ganske medrivende med en fyldig bas, der ikke dominerer alt for meget.
Langsom opladning. Kræver lydindstilling for at lyde godt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top