Sony BDV-E380

Veludstyret men middelmådig

Anlægget fra Sony har netværksstreaming og er det eneste med autoopsætning. Desværre er lydkvaliteten middelmådig.

Sony BD E380

Anlægget fra Sony har autoopsætning takket være den medfølgende målemikrofon, som placeres i ørehøjde ved sofaen. Et tastetryk og anlægget er sat op. Musik kan streames over netværket, og den medfølgende iPod-dock tapper lyd af Apples bærbare afspillere af diverse slags. Netværkstilslutningen giver desuden adgang til Sony Bravia Internet Video, som streamer videoklip fra Sonys portal.

Hvad lydkvaliteten angår er Sony lidt i den skarpe ende. Dette antagelig for at gøre dialoger tydeligere, når man spiller lavt. Vi er alligevel ikke begejstret. Enten det er musik eller film, som står på menuen, bliver det lidt for skarpt og hårdt.

Læs videre
Exit mobile version