Search
Generic filters

: Onkyo R-N855 + Klipsch RP-150M

Mere power, tak

Højttalere fra Klipsch parret med Onkyo-elektronik plejer at være en sikker kombination, men her mangler der noget.

Onkyo R-N855 og Klipsch RP-150M

Lyd & Billede mener

Gode tilslutningsmuligheder, og højttalerne ser virkelig lækre ud.
Lyden er overraskende tam og bærer præg af, at forstærkeren mangler krudt.
  • Trådløst: AirPlay, Bluetooth, DLNA Streaming: Chromecast, Spotify Connect, Tidal
  • Tilslutning: USB, analog RCA, Ethernet, sub ud, optisk TOSLINK
  • Effekt: 2 x 60 W/1 kHz, 6 ohm
  • Andet: Fjernbetjening, app-styring, FM, DAB-radio
  • Web: eu.onkyo.com (Onkyo) / lcd.dk (Klipsch)
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 8489 kr

Klipsch og Onkyo er blandt testens hi-fi-veteraner og har begge et bredt repertoire af produkter i alle prisklasser. De to ses ofte sammen i store hjemmebiosystemer, men her handler det altså om et kompakt stereoanlæg.

Onkyo har formået at proppe imponerende meget udstyr ind i stereo-receiveren R-N855, og der er lagt vægt på de trådløse tilslutningsmuligheder. Den understøtter både Chromecast, FireConnect, DTS Play-Fi og DLNA, og kan dermed fungere i en multirumsopsætning på tværs af mærker og standarder. DAB+ og internetradio er rart at have, og desuden er der pladespillerindgang. Med understøttelse af Spotify og Tidal oveni er der næsten ingen grænser for musikkilderne.

De kompakte RP-150M højttalere er de mindste i den storsælgende Reference Premiere-serie fra Klipsch. De anvender Klipschs berømte diskanthorn med titanium-drivere kombineret med en 5,25 tommers bas i et solidt basreflekskabinet. Følsomheden er 93 dB, hvilket betyder, at højttalerne kan spille højt selv med få watt ind. Vores testeksemplarer var i spejlblank pianolak.

Onkyo/Klipsch-anlægget er enkelt at sætte op og er let at styre via fjernbetjeningen eller Onkyos egen app. Højttalerne har basrefleksporte på bagsiden, så de trives bedst med lidt plads at ånde på i reolen eller endnu bedre på et par standere.

Lydkvalitet

Et anlæg med Klipschs letdrevne og energiske højttalere burde som udgangspunkt betyde masser af fart og tempo. Vi har tidligere testet storebror RP-160M med et godt resultat.

Men når vi starter musikken på Klipsch + Onkyo, lyder det ikke helt som forventet. Maria Mena bliver for tynd og lys i stemmen, og det er, som om der mangler noget i mellemtonen. Bassen er fyldig, men ikke specielt præcis – det lyder lidt, som om bassisten spiller med vanter på! Den dynamik, vi er vant til fra nummeret, er ikke til stede, og lydbilledet får en spinkel karakter. Det lyder kort sagt skuffende fladt og blodfattigt.

Det rimer ikke med vores tidligere erfaringer med Klipsch, og et skift til en anden forstærker afslører, at det er Onkyo, der er synderen i dette tilfælde. Trods mange lydforbedrende finesser (bl.a. den fasekorrekte bas-boost PM Bass) formår Onkyo R-N855 ikke helt at sparke liv i de ellers glimrende Klipsch-højttalere.

Med forstærkeren fra Marantz kommer der væsentlig mere liv i kludene, og især mellemtonen kommer tydeligere frem. Klipsch RP-150M er en glimrende højttaler, men har altså brug for en bedre forstærker!

Onkyo_Klipsch_anlegg-1 Onkyo R-N855 og Klipsch RP-150M
<
>
Foto: Geir Gråbein Nordby
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Pioneer X-HM86D - Veludrustet grå mus
    Et kompakt og veludstyret anlæg, der desværre ikke indfrier på det vigtigste.
    NAD C338 og B&W 686 S2
    NAD C338 + Bowers & Wilkins 685 S2 - Drømmen der brast
    Med NAD og Bowers & Wilkins burde det være umuligt at fejle.
    Sonos Play:5 II
    Sonos Play:5 II - Bedst til multirum
    Få om nogen kan lave multirumslyd som Sonos. Men hvor hi-fi er topmodellen Play:5 egentlig?
    Electrocompaniet EC Living Tana SL-1 og Tana L-1
    EC Living Tana SL-1 og L-1 - Multirum med hi-fi-kvalitet
    EC Living Tana har den nødvendige varme og fyldige lyd, man forventer af ægte hi-fi.
    Yamaha MusicCast MCR-N870D - Et fuldgyldigt hi-fi-anlæg
    Yamaha-anlægget er næsten komplet og spiller kanongodt.
    Marantz CR-611 og Kef Q150
    Marantz M-CR611 + KEF Q150 - Vellykket kombination
    Marantz/KEF-anlægget er pænt at se på og let at betjene, og lyden sidder lige i øret!

    Læs også

    Vil du lukke larm og andre lyde ude? Her er de bedste hovedtelefoner til formålet lige nu, til både tykke og tynde tegnebøger.
    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!
    For mange vil den nyeste iMac være den bedste stationære Mac – trods en ikke uvæsentlig ulempe.
    TAG Heuer Connected er mere end et smart træningsur, det er også et nydeligt armbåndsur.
    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.
    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!
    HP Sprocket Select har absolut ingen nytteværdi. Og den mobile fotoprinter leverer faktisk halvdårlige billeder. Alligevel er den ret fantastisk.
    Efter en tur i Honda e virker det meste andet gammeldags.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.