Test : Audio-Technica AT-LP5

Bundsolid lyd

Testens eneste direkte drevne pladespiller viser sig at være et af de bedste køb.

Audio-Technica AT-LP5

Lyd & Billede mener

Åbent lydbillede, fokuseret og tydelig klang med både bredde, dybde og godt basfundament.
Tåler en enda bedre pickup.

Type: Direkte drevet pladespiller

Tonearm: Statisk balanceret J-arm, aftagelig PU-shell

Pickup: Audio-Technica AT95EX MM

Tallerken: Aluminium

Udgange: USB, RCA line-out

RIAA/USB: Ja/ja

Andet: Støvlåg

Farve: Sort

Mål og vægt: 45 x 35,2 x 15,7 cm / 10,5 kg

Web: bergsala.dk

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 3.299 kr

Denne direkte drevne pladespiller er en af vores favoritter. Siden den sidste test er den faldet lidt i pris, og det gør AT-LP5 til et endnu bedre køb. Direkte drift sikrer minimal hastighedsvariation og et meget stabilt lydbillede.

Med direkte drift starter den også med det samme, når du tænder for strømmen. Den er solidt og tillidsvækkende bygget, og den tungeste pladespiller i testen, med en god margin. Pladespilleren har aftageligt pickuphus med en god Audio-Technica-pickup færdigmonteret og har både USB- og analoge udgange.

Med indbygget phono-trin behøver man heller ikke en phono-indgang eller en separat pladespillerforstærker. Det er bare at finde en ledig lydindgang og børste støvet af pladerne.

Lydkvalitet

Det spiller ingen rolle, om man kan lide klaver eller Kvelertak. Audio-Technicas pladespiller leverer et bundsolidt basfundament, der får både de dybeste klavertoner og mørket i Kvelertaks lydbillede frem. Den er lige så godt hjemme på klaversonaters sarte toner som på den dundrende dynamik i den norske racerrock.

AT-LP5 er bedre til at få klangen i instrumenterne frem end de billigste pladespillere og leverer et åbent og velfokuseret lydbillede. Selv strygere kommer godt frem i lydbilledet, som præsenterer musikken med overbevisende format. Vokaler mangler bare lidt mere luftig diskant for at nå helt i mål, men tættere på kommer man næppe til prisen.

Konklusion

Audio-Technicas pladespiller passer til enhver musiksmag og er så solidt bygget, at den vil holde i mange år. Den er ikke alene let at opgradere til bedre lyd, den er også nem at bruge og blandt de mest stabile på gengivelsen af klavertoner. Måske skyldes det den stabile direkte drift, som i så fald også løfter lyden fra al anden musik.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Pro-Ject Essential III Phono - Enkel og engagerende
    Med varm og fyldig lyd bliver det aldrig kedeligt med Pro-Jects pladespiller.
    Reloop Hi-Fi TURN3 - Velspillende multikunstner
    Reloop tog os med storm med en pladespiller, der har alt, også lyd i topklassen.
    Rega Planar 1 Plus - Det mest vellydende budgetvalg
    Regas pladespiller viser, at af og til er det enkleste det bedste.
    Sony PS-HX500 - Ulv i fåreklæder
    Med knaldgod lyd, masser af detaljer og indbygget DAC er Sonys pladespiller et godt køb.

    Læs også

    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.
    Xperia 5 II er ikke alene lige så god som Xperia 1 II – på flere punkter er den faktisk bedre!

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.