Vinyljagt på højttalerfabrikken

Få lov til at rode i pladestakke efter vinylfund, når System Audio på lørdag lægger hus til plademesse.

Foto: System Audio

Mere end 300 lagde vejen forbi Roskilde, da højttalerproducenten System Audio i foråret holdt messe for pladesamlere. På lørdag, d. 5. september gentager man successen, og åbner huset for vinylkrejlere og musikinteresserede.

Ud over fornøjelsen ved at rode blandt tusindvis af LP’er kan man også dagen igennem få tips til bedre lyd ved foredrag med pladespillerekspert Klaus Reibke og højttaler-ditto Henrik Høxbro.

System Audio ligger på Klosterengen 137L i Roskilde. Messen varer fra kl 10-15.

System Audio

Analogelskere kan supplere deres samlinger i Roskilde på lørdag. Foto: System Audio.

 

Les videre
Exit mobile version