data-srcset

Videokamera til vloggere

Find din indre Spielberg eller Herzog frem.

At Olympus’ systemkameraer er glimrende videokameraer, er det måske ikke alle, der ved, men med markedets bedste billedstabilisering og meget kompakte og lette kameraer er det en leg at optage video med dem.

Da Olympus lancerede den tredje udgave af OM-D E-M5 – Mark III – sidste år, fik kameraet en kraftig opdatering og potentielt endnu bedre stillbilled- og videokvalitet. Det lille systemkamera er siden blevet solgt i forskellige kits kombineret med objektiver, og nu kommer der sandelig to nye. Denne gang til fotografer og vloggere, der har brug for et ordentligt videokamera.

(Foto: Olympus)

Pro-kit

Det enkleste kit består af et kamera i sort eller sølv med den nye Pro-zoom 12-45 mm f/4.0 (svarende til 24-90 mm), der ligesom kameraet er vejrbestandig.

Kamera og objektiv vejer tilsammen under 700 gram og er således en virkelig let og kompakt – og frem for alt kompetent – videopakke. Lige så velegnet til at filme børnene som til sport og action. Med kameraets indbyggede billedstabilisering (op til 7,5 trin) bør man kunne få optagelser uden generende rystelser.

(Foto: Olympus)

OM-D-filmpakke

Det andet kamerakit indeholder – ud over OM-D E-M5 Mark III i sølv eller sort – en lysstærk 12 mm f/1.8 (svarende til 24 mm) plus modlysblænde, en Olympus LS-P4 digitaloptager med mikrofonklemme, vindhætte, kabler og et fleksibelt Joby GorillaPod-stativ.

(Foto: Olympus)

Hi-res-lyd og 4K

Den medfølgende digitaloptager optager lyd i stereo (op til 24 bit og 96 kHz PCM) og er også velegnet til at optage musik. Da kameraet ikke har hovedtelefonudgang, er det praktisk, at optageren har det. Her kan man også tilslutte ekstern mikrofon, hvis man har brug for det.

Kameraet kan optage video i enten DCI eller UHD 4K-opløsning, med eller uden billedstabilisering, eller i HD-kvalitet med op til 120 fps for at få de glidende slowmotion-optagelser, der ser så cool ud på især sport og action.

annonce
(Foto: Olympus)

Priser og tilgængelighed

De to videokits bliver tilgængelige her i maj, og sættet med kamera og 12-45 mm zoom koster 12.500 kroner, mens filmkittet med 12 mm objektiv, optager og stativ koster 15.500 kroner.

annonce
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Læs også

 data-srcset

Genialt mobilgreb

Mobilgrebet Ohsnap Grip blev finansieret på kun 30 minutter på Kickstarter. Og det ser rimelig smart ud.