Youbio tager kampen op mod Netflix

Yousee har lanceret deres Netflix-konkurrent kaldet Youbio, som tilbyder både stykleje og abonnement af gamle som nye titler. Kommer inden jul til endnu ukendt pris.

I tæt samarbejde med CMore, der er film- og serie-leverandør, vil Yousee tage kampen op mod giganterne som Netflix og HBO. De vil inden jul lancere tjenesten, som de har valgt at kalde YouBio, der vil tilbyde et hav af film og tv-serier til alle interesserede i Danmark.

Youbio skal være hele Danmarks filmtjeneste. Den vil være med til at skabe en revolution på markedet for film og serier på samme måde som abonnementstjenester har revolutioneret musikmarkedet, fortæller Yousees administrerende direktør Niels Breining.

Forskellen til Netflix er dog, at de også vil tilbyde de interesserede helt nye premierefilm op til 4 måneder efter biograf-udgivelsen, som man kan se ved at betale ekstra per nye titel.

Ny lille tv-boks til fladskærmen
Yousee oplyser, at de vil fokusere på fladskærmen derhjemme med tjenesten. Det sker både ved hjælp af en ny tv-boks som de lancerer en gang efter jul og gennem apps på skærmen.

Størrelsen på den nye boks minder meget om Apple TV og kan stadig erhverves af alle kunder uanset bredbåndsforbindelse. Dog kan Yousee endnu ikke helt komme nærmere ind på priser og om det vil koste ekstra med boksen.

Yousee vil i første omgang fokusere på Youbio på diverse enheder som smartphones, tablets og selvfølgelig computere. Streamingen kan levere HD-kvalitet alt afhængig af din forbindelse hvor du befinder dig. Selv regner Yousee med at de fleste tilkoblinger vil ske på hjemmenetværket via Wi-Fi, men den kan stadig klare det mobile netværk.

Flere nyere titler end Netflix
Endnu vil de dog ikke åbne op for prisen, men der vil være tale om både abonnement og stykleje af de mange film og tv-serier, hvor specielt de noget ældre titler er inkluderet i abonnement, men Yousee oplyser selv, at de vil have langt flere nyere titler i abonnementsform end eksempelvis Netflix.

Yousee har netop annonceret Youbio, der kommer inden jul. Dette billede er dog ikke derfra.

Samarbejdspartneren CMore har et hav af gode kontakter og aftaler med de store film og tv-selskaber som Universal, Warner, HBO, Showview og mange flere. Det betyder, at man kan opleve film og serier fra de nævnte selskaber på tjenesten ganske kort efter udgivelsen.

Yousee er meget bevidste om, at tjenesten skal være brugervenlig. Den fungerer med Yousee-login og man kan betale med kreditkort direkte på tjenesten. Samtidig er de meget åbne over for en videre udvikling fra tredjeparts-udviklere. Det betyder, at ved at åbne deres backend kan de få nye funktioner og kan meget nemmere pludselig også dukke op på andre enheder som Xbox, Playstation, Boxee Box osv.

Denne nyhed bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep

Les videre
Exit mobile version