VM i 4K Ultra HD

Den officielle film fra VM i fodbold vil Sony og FIFA producere i Ultra HD-opløsning. Det samme gælder tre af kampene.

Det står nu klart, at den officielle 2014 FIFA World Cup-film skal produceres og gøres tilgængelig i 4K-opløsning. Dette sker i et samarbejde mellem Sony og FIFA.

Filmen, som produceres udelukkende med udstyr fra Sony, vil inkludere et udvalg af kampe fra fodboldverdensmesterskaberne i Brasilien, herunder finalen. Den officielle 4K-film vil blive distribueret online af FIFA via 4K-indholdstjenester, efter af fodbold-vm er færdig.

VM-filmen vil blive produceret med 4K-udstyr fra Sony, heriblandt dette kamera: PMW-F55.

De tre kampe, som skal optages i 4K er en kamp fra den første spillerunde den 28. juni, en af kvartfinalerne den 4. juli og så finalen, som spilles den 13. juli i Rio de Janeiro. Klip fra disse kampe vil så blive brugt i den officielle video.

Desværre bliver fodbold-vm ikke broadcastet i 4K i denne omgang.

football.sony.net

Les videre
Exit mobile version