Nyhed

Viser billederne som filmskaberne vil have det

I stedet for at skilte med 8K-opløsning vil Panasonic hellere tune 4K til det yderste. Snart kommer årets nye OLED-modeller.

Opdateret:

Vi skrev allerede om det kommende OLED-flagskib Panasonic HZ2000 i forbindelse med CES-messen i Las Vegas i januar. Her stod det klart, at Panasonic ikke kommer med 8K-opløsning på nogen af årets TV’er, men i stedet satser på at få det bedste ud af 4K. Og det er ikke så dumt, for fordelene ved 8K kommer ikke ordentligt til udtryk, før man øger skærmstørrelsen.

Ganske vist steg antallet af solgte 65-tommere i Skandinavien kraftigt i 2019 i forhold til året før, men de udgør stadig kun en lille del af markedet. Og man skal have mindst 75 tommer – helst mere! – før 8K for alvor overstråler 4K.

Ingen af Panasonics nye OLED-TV’er er større end 65 tommer. Og så er der også lige det faktum, at der slet ikke findes noget indhold i 8K endnu. Med andre ord kan det virke fornuftigt at lade giga-opløsningen vente lidt.

Flagskibet Panasonic HZ2000E i 65 tommer vil koste ca. 32.000 kroner. (Foto: Panasonic)

Tilpasser sig til rummet

Ud over flagskibet HZ2000 er der også to billigere OLED-serier, HZ1500 og HZ1000, på vej. Alle understøtter Dolby Vision IQ, som er HDR-standarden Dolby Vision med et lille twist. Her overvåger TV’et nemlig lysmiljøet i det rum, hvor det står, og justerer skærmens lysstyrke tilsvarende.

Det betyder, at man ikke behøver at gå ind i indstillingerne, efter at solen er gået ned, for at finde den billedindstilling, der passer bedst til et mørkere rum. Vi tænker, at det også kan blive nyttigt på dage, hvor det hyppigt skifter mellem solskin og overskyet.

Andre HDR-formater, som understøttes ud over Dolby Vision og Dolby Vision IQ, er HDR10+, HDR10 og HLG. Revl og krat, med andre ord.

Ud over Dolby Vision IQ har Panasonics 2020-TV’er intelligent justering af lyset i Filmmaker Mode. Hvis der er noget lys i rummet, vil TV’et tilpasse sig dette, så du ikke går glip af detaljer, der ellers kun er synlige i et helt mørkt rum. Bemærk lyset fra mobiltelefonen på HZ2000 til venstre, som får TV’et til at justere lyset op i de mørkeste skygger. Hvor TV’er til højre, også HZ2000, gror til. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

“Perfekte farver”

Billedkalibreringen er det Hollywood-koloristen Stefan Sonnenfeld, der står for. Han har justeret farverne på Hollywood-storfilm som Wonder Woman, Jurassic World, Star Wars: The Force Awakens og mange andre, så her burde Panasonic være i gode hænder. TV’erne vil desuden blive UHD Premium-certificeret som bevis på, at de har så naturtro farver som muligt.

I den forbindelse understøtter Panasonics OLED-TV’er CalMAN kalibrerings-software, heriblandt det automatiske AutoCal, og har PatternGen-testmønster indbygget. Det er beregnet til professionelle kalibratorer og er ikke noget, som almindelige brugere behøver at tænke på.

Men en vigtig pointe er, at Panasonic har introduceret verdens laveste kalibreringspunkter på gråskalaen – med 1,3 og 0,5 procent lys – på deres nye OLED-TV’er. For OLED er det vigtigt, fordi denne teknologis akilleshæl er, at der let opstår “black crush”, hvor de mørkeste skygger bliver helt sorte i stedet for at vise de små, men vigtige detaljer i mørket. Med de nye kalibreringspunkter vil Panasonic eliminere problemet én gang for alle.

Du må punge ud med ca. 24.000 kroner for HX940E i 75 tommer. (Foto: Panasonic)

Lyd fra himlen

Både HZ2000 og HZ1500 får opadvendte højttalere, der skal hjælpe med at løfte lydbilledet op i loftshøjde med lydformatet Dolby Atmos. Som er begyndt at blive rimelig udbredt, ikke mindst på Netflix.

Alle nye 2020-TV’er understøtter Dolby Atmos lige ud af æsken, så hvis du har en soundbar eller et lydsystem med Dolby Atmos, kan du få dette direkte fra TV’ets lydreturkanal (HDMI ARC).

Panasonic 65GZ1500E (tv.) havde et mærkbart smallere lydbillede end det nye 65HZ1500E. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Nye LCD-serier

Ud over de tre OLED-serier lanceres tre nye LCD-serier: HX940, HX900 og HX800. Også de vil få Dolby Vision og HDR10+ – ud over HDR10 og HLG.

Lydtekniker Glenn Freemantle, der har været hovedansvarlig for lyden på film som Gravity, Everest og den kommende Fantastic Beasts, er helt frelst, når det gælder Dolby Atmos, og hvad det betyder for lyden og oplevelsen. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

My Home Screen 5.0

Alle 2020-modeller – både OLED- og LCD-TV’erne – får den nyeste version af Panasonics operativsystem, My Home Screen 5.0. Det er baseret på den tidligere Mozilla-platform, og den nye version lover flere forbedringer. F.eks. er ikonerne for visse streaming-tjenester belyst, og miniaturebilleder af udvalgte tjenester vises på toppen af startskærmen for nem adgang. Blandt de tjenester, der understøtter dette, er Netflix og YouTube.

Alle modellerne vil også have passiv understøttelse af Google Assistant og Amazon Alexa. Så hvis du har en Nest Mini eller en Amazon Echo, vil du kunne stemmestyre TV’et via den.

Panasonic anvender en teknologi, de kalder Local Dimming Pro Intelligent, på deres nye LCD-TV’er. Så mørke billeder ikke bliver lige så dårlige som på det konkurrerende TV til venstre. Til højre står Panasonic 55HX900E og ser rimelig godt ud i forhold. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Modeller og priser

Vi har fået vejledende priser på følgende OLED- og LCD-modeller for 2020:

OLED

LCD

Brugerfladen er ny, og My Home Screen 5.0 giver et bedre overblik med forhåndsvisninger af populære programmer i hver app. Her på Panasonic 55HX940. (Foto: Geir Gråbein Nordby)
Les videre
Exit mobile version