Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sony ZH8: Sony trumfer med nyt 8K-TV

Vil udfordre LG og Samsung med ny, billigere 8K-model.

Skrevet af / 02/06/2020 - 08:48
Sony ZH8: Sony trumfer med nyt 8K-TV

Stadig flere TV-producenter lancerer nye topmodeller med 8K-opløsning, og Sony vil selvfølgelig også være med i legen. Japanerne er i fuld gang med at rulle deres 2020-modeller ud, og vi vil snart stifte bekendtskab med deres nye 8K-TV.

Det nye ZH8 er et LCD-TV med 8K-opløsning, som kommer ind på et noget lavere prispunkt end tidligere modeller – men vi taler fortsat om en heftig pakke!

Vi har stadig testen den ildsprudende 2019-model Sony KD85ZG9 i frisk erindring, og det skal blive spændende at se, hvor meget af ydelsen Sony har formået at bevare.

Læs også Sony KD-85ZG9 Sonys første 8K-TV er simpelthen for vildt.

ZH8 8K HDR Full Array LED TV

ZH8 er specifikt rettet mod kræsne film- og gaming-entusiaster, og kan prale af HDMI 2.1 og understøttelse af op til 8K 60 fps og 4K 120 fps. Det sikrer god kompatibilitet med næste generation af spilkonsoller og videokilder.

Sony ZH8 kommer i 75 og 85 tommers skærmstørrelse og har et LCD-panel med direkte LED-bagbelysning og local dimming – en forudsætning for at kunne gengive 8K-billeder med saftig kontrast.

Sony fremhæver også deres nyudviklede Boosting-teknologi, der balancerer lysudslippet nøjagtigt over hele skærmen. Kontrasten forbedres yderligere med 8K X-tended Dynamic Range PRO billedprocessering, der justerer lysstyrken for højere toppe i lys og dybere sort i skygge.

Den billedmotor, der driver det hele, hedder X1 Ultimate. Sonys sejeste billedprocessor analyserer og opskalerer HD- og 4K-materiale til 8K-opløsning ved hjælp af avancerede algoritmer, som hentes fra Sonys egen 8K-database.

(Foto: Sony)

Ekstra højttalere

På lydsiden er ZH8 udstyret med Sonys Acoustic Multi-Audio. Denne løsning anvender ekstra diskanthøjttalere monteret strategiske steder i TV-rammen for at give en mere omsluttende og tydelig surround-lydoplevelse. Desuden understøtter det Dolby Atmos lydprocessering.

ZH8 kan prale af den superneutrale billedindstilling Netflix Calibrated Mode, som ivaretager filmproducenternes kunstneriske intentioner uden at tilføje for meget farvemætning, kunstig skarphed eller sæbeoperaeffekt. ZH8 er desuden et IMAX Enhanced-produkt, men det er for tidligt at sige, om dette “kvalitetsstempel” gør nogen synlig, hørbar eller målbar forskel.

En aktiv funktion, der derimod helt sikkert gør en mærkbar forskel, er Sonys Ambient Optimization, som optimerer både lyd- og billedgengivelsen til dine lokale lys- og lydforhold.

Sony ZH8 er et Android-TV med Google Assistant, Google Play Store og Chromecast indbygget. Det understøtter også AirPlay 2 med streaming af musik, billeder og video fra Apple iOS-enheder.

Pris og tilgængelighed

ZH8 8K HDR Full Array er til salg i Europa fra begyndelsen af juni.

Vejledende priser:

  • Sony KD-75ZH8 (75″): 56.000 kr.
  • Sony KD-85ZH8 (85″): 82.000 kr.
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

0
Lyd & Billede
Scroll to Top