Slut med VPN-adgang til Netflix?

Kan du bedre lide amerikansk end dansk Netflix? Snart kan der blive lukket for din adgang.

Mange udenlandske brugere skaffer sig adgang til den populære streaming-tjeneste Netflix via VPN. Men står det til filmbranchen i Hollywood skal det snart være slut. Det skriver recordere.dk.

For knap et halvt år siden kunne vi fortælle, at streaming-tjenesten Hulu havde lukket for adgangen for forbindelser fra udlandet, og nu kan Netflix, som ellers ikke har betragtet VPN-kunderne som et problem, blive tvunget til at gå sammen vej.

Netflix er ved at lancere sin tjeneste i Australien og her vil filmbranchens organisation AHEDA (Australian Home Entertainment Distributors Association), som blandt sine medlemmer tæller Hollywood-studier som Warner Bros., Sony Pictures og Universal, kræve at Netflix skal blokere for australske brugeres mulighed for at få adgang til den amerikanske version af tjenesten. Ellers vil de ikke give grønt lys for Netflix’ nye australske forretning.

Samtidig skulle individuelle filmselskaber i USA – uafhængigt af lanceringen i Australien – være i færd med at lægge stort pres på Netflix for at blokere adgangen for alle brugere, der tilgår Netflix via VPN eller betaler med et internationalt kreditkort.

CNET skriver, at op mod en fjerdedel af alle australske brugere, der i øjeblikket forbruger streaming-tjenester, ser amerikansk Netflix via VPN. Vi kender ikke de tilsvarende danske tal, men mon ikke de fleste danskere nøjes med at tilgå den danske udgave af streaming-tjenesten?

Les videre
Exit mobile version