NYHED

Philips OLED934: Ny topmodel afsløret

Her er de første billeder af den nye topmodel fra Philips, OLED934!

Philips plejer normalt ikke at lancere deres nye topmodel før til efteråret, på elektronikmessen IFA i Berlin. Nu ser det ud, som om designstudiet iF er kommet dem i forkøbet.

Designprisen iF Design Award uddeles hvert år til en række kvalificerede produkter, og den nye Philips-model vinder en pris for godt design. I den forbindelse er beskrivelse og billeder af den nye Philips-model “lækket” på iF’s hjemmeside.

(Foto: Philips)

Philips OLED934

Den nye Philips OLED934 bliver arvtager til det nuværende flagskib OLED903 og har ligesom forgængeren en lydsektion fra Bowers & Wilkins, men på denne model lader det til, at englænderne har kørt den helt ud. Mens OLED903 har B&W-højttalere integreret under TV’et, ser den nye model ud til at have en mere fuldvoksen, fritstående soundbar, der også fungerer som fod til TV’et. Ikke ulig hvad Technics har gjort på Panasonic TX-65FZ950.

Philips har allerede lanceret nogle af årets kommende modeller på et arrangement i Amsterdam. Her blev der imidlertid ikke vist nogen efterfølger til den populære OLED-skærm med lyd fra Bowers & Wilkins, som fortsætter i 2019.

(Foto: Philips)

Pris og tilgængelighed

Philips har (naturlig nok) endnu ikke offentliggjort nogen priser, skærmstørrelser eller andre specifikationer for OLED934, men vi forventer, at det vil ligge i samme prisklasse som det nuværende OLED903, og at det bliver tilgængeligt i 55 og 65 tommers størrelse.

Læs også: Philips 65OLED903 har lyd fra Bowers & Wilkins

Les videre
Exit mobile version