Panasonic er parat til Netflix i 4K

Netflix i 4K-version bliver nu tilgængelig på Panasonics 4K tv'er via en firmware-opdatering.

Foto: Netflix

Der var ikke mangel på lovord, da vi testede Panasonics junior-topmodel 65AX800E tidligere i år. Andengenerations 4K-tv’et fra Panasonic udgjorde en stor forbedring i billedkvalitet i sammenligning med sidste års topmodel WT600. I bund og grund var der kun én finesse, vi savnede på Panasonic-skærmen: Muligheden for at nyde ægte 4K-billedkvalitet på Netflix.

Panasonic AX800

4K-versionen af Netflix kræver imidlertid støtte for videokodec’en HEVC, og den var endnu ikke på plads, da vi testede AX800. I begyndelsen var meldingen, at en sådan opgradering var umulig. Men efter længere tids dialog mellem Netflix og Panasonic er det nu lykkedes at rette op på manglen.

Netflix 4K er nu tilgængelig via en firmware-opgradering til AX800-serien, imens den nye topmodel AX900 leveres med Netflix 4K fra starten. Opgraderingen indbefatter dog desværre ikke Panasonics billigere 4K-model, AX630.

Les videre
Exit mobile version