Nu kommer Philips’ Android-tv

Brug filmtjenester, spil og andre apps fra hyggesofaen.

Som vi tidligere har skrevet om, har Philips udviklet en smart-tv-platform, som er baseret på Android. Og nu er de første modeller på vej ud i butikkerne.

Der er allerede adgang til Netflix, SF Anytime, Headweb, Viaplay og Spotify i Philips egen tv-portal. Og det udvalg bliver nu bestydelig større, når man åbner portene til Google Play.

Først og fremmest bliver der nu adgang til populære spil, som kan styres med en trådløs controller. Og Philips har selvfølgelig også udstyret sin Ambilight med en særlig spil-mode.

For at sikre tilstrækkelig med computerkraft er topmodellerne udstyret med quad-core-processorer. Processoren sikrer også bedre billedbehandling, specielt når der gælder 4K UltraHD.

Fjernbetjeningen har ud over taster også en indbygget mus, som skal gøre det lettere at pege og klikke i apps. Der er også en mikrofon, så man kan bruges stemmestyringen i Google Search.

Mange af modellerne har desuden indbygget kamera, som tilpasser billedet efter, hvor tilskueren sidder. Kameraet betyder også, at nogle funktioner kan styres med gestik. Og så kan det selvfølgelig bruges med til videosamtaler over Skype.

Philips Ambilight TV powered by Android, som er  modellens fulde og temmelig lange navn, lanceres nu i 8000-serien. De vil kunne findes i skærmstørrelserne 48″ og 55″, i både 4K og HD-opløsning.

Tv’erne skal være tilgængelige i butikkerne fra maj måned.

Les videre
Exit mobile version