Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Januarsalg 2021: De bedste TV-Tilbud

Et nyt år, en ny storskærm på væggen? Vi har plukket de bedste TV’er på januarudsalg ud!

Skrevet af / 04/01/2021 - 17:50
Januarsalg 2021: De bedste TV-Tilbud

Juleferien er forbi, og de sidste nytårsraketter er skudt af. Det er blevet tid til at tage fat på en normal (?) hverdag igen – og selvfølgelig tid til januarudsalg!

Elektronikbranchen begynder det nye år med en række spændende tilbud for at få en god start på omsætningen og tømme lageret for modeller, der er på vej ud.

TV’er er som sædvanlig en populær kategori på tilbud, så hvis du ikke fik den storskærm, du ønskede dig til jul, kan det betale sig at slå til nu. Mange aktuelle og kritikerroste TV’er kommer på udsalg i denne tid. Det drejer sig primært om 2020-modeller, der gradvis vil blive erstattet af nye 2021-modeller frem mod foråret.

Både Elgiganten, Power og Komplett har allerede startet deres januarkampagner. HiFi Klubben kører også tilbud på udvalgte TV-modeller.

Blandt tilbuddene finder vi flere populære Samsung-modeller, deriblandt testvinderen Q80T i flere skærmstørrelser, designmodellen The Frame, det vendbare TV The Sero m.fl. til priser svarende til under Black Week. 8K-modellerne Q800T og Q950TS er også kraftigt nedsat.

Flere af LG’s OLED-modeller såsom CX-serien er ligeledes på tilbud, og det samme gælder Sonys fremragende OLED-TV A85.

Denne uges kampagne hos Elgiganten (TV og lyd)

Januarudsalg hos Power (TV & lyd)

Januarudsalg hos Komplett (TV & lyd)

TV-tilbud fra HiFi Klubben

Black Week-priser?

Et hurtigt tjek af ugens tilbud viser, at flere populære TV-modeller sælges til samme pris, som de havde under Black Friday-kampagnen i slutningen af november. Ikke alle tilbud er lige så gode som dengang, men for den opmærksomme forbruger er det afgjort muligt at spare en god slat penge.

Vores råd er, at du altid bør gå efter modeller, der har opnået gode testresultater. Derefter kan du bruge en “prisrobot” til at finde den bedste pris.

Tjenester som Prisjagt.dk og Pricerunner.dk giver live prisopdateringer og prishistorik, hvor du kan se, hvad produktet har kostet tidligere, og dermed bedømme, hvor godt et tilbud egentlig er.

Flere populære TV-modeller, f.eks. Samsung QE65Q80T, sælges nu til samme eller næsten samme pris som under Black Week i november. (Skærmskud: Prisjagt.dk)

Anbefalede TV-modeller

Lyd & Billede har testet mange af de aktuelle TV-modeller, mens vi henviser til Prisjagt.dk for de til enhver tid bedste priser. Orientér dig på forhånd og slå kløerne i de bedste tilbud!

Samsung

Med deres brede modelspektrum er Samsung en typisk genganger ved udsalg. Deres TV’er er kendt for flot billedkvalitet, design og brugervenlighed med et væld af smarte funktioner.

Samsung The Frame LS03T (2020). (Foto: Samsung)

Samsung The Frame LS03T

Samsungs populære billedramme-TV fik en stor opgradering i 2020 i form af et moderne Dual LED-billedpanel med stærkt forbedret kontrast. The Frame er en af vores favoritter, når det gælder design og smart-løsninger, og kan trygt anbefales til dem, der leder efter et TV ud over det sædvanlige.

Samsungs No Gap-vægbeslag følger med i kassen, mens rammer i forskellige farver er ekstraudstyr. The Frame fås nu i skærmstørrelser fra 32 og op til 75 tommer!

Læs testen af Samsung The Frame LS03T

Samsung Q70T. (Foto: Samsung)

Samsung Q70T

Denne model kan prale af et såkaldt Dual LED LCD-billedpanel (samme type som i The Frame) med god kontrast og farvegengivelse. Samsung Q70T er også forberedt til den nye generation af spilkonsoller med understøttelse af HDMI 2.1 og 4K-video med op til 120 billeder i sekundet (4K 120 fps).

Samsung Q80T. (Foto: Samsung)

Samsung Q80T

Hvis du er kræsen med hensyn til billedkvalitet, men kvier dig for at betale mere end højst nødvendigt, kommer 4K-modellen Q80T som kaldet. Denne QLED-skærm indeholder meget af samme teknologi, som findes i Samsungs flagskibsmodeller, bare til en mere behagelig pris.

For modelåret er Q80T nu den billigste QLED-variant fra Samsung med direkte LED-bagbelysning, som indebærer en markant forbedring af billedkvaliteten.

Læs testen af Samsung Q80T

Samsung Q90T/Q95T

Q95T er Samsungs bedste 4K-TV for modelåret 2020. Her får du både lidt bedre billedkvalitet og flere smarte løsninger end på de andre QLED-modeller, til en lidt højere pris. Samsung-skærmen er udstyret med direkte LED-bagbelysning, der bidrager til suveræn kontrast. Skærmstørrelserne starter ved 55 tommer og går helt op til 85 tommer.

Q95T og lillebror Q90T er ens rent billedmæssigt. Q95T kan dog prale af den separate samleboks One Connect, der letter skjult ledningsføring, samt mulighed for No Gap-vægbeslag, der gør vægmontering mere elegant.

Læs testen af Samsung Q95T

Samsung Q950TS. (Foto: Samsung)

Samsung Q950TS

Samsungs topmodel i 2020 er et imponerende skue: Flagskibet Q950TS kommer med alle de nyeste innovationer på billedfronten, inklusive et barberbladsskarpt 8K-billedpanel og en kraftig videoprocessor under motorhjelmen. Det har også en hel flok højttalere indbygget. For at toppe det hele har Samsung presset al teknologien ind i en ekstremt slank og lækker indpakning.

Læs testen af Samsung Q950TS

Samsung Q800T. (Foto: Samsung)

Samsung Q800T

Samsung Q800T er lillebror til de eksotiske topmodeller Q900TS og Q950TS, og er en af ​​de billigere modeller med 8K-opløsning. Ud over et laserskarpt 8K LCD-panel har det også direkte LED-bagbelysning med local dimming plus et Ultra Black-filter, der gør skærmglasset supermat uden generende spejlinger.

Læs testen af Samsung Q800T

LG

Sydkoreanske LG har et bredt sortiment af TV’er, men er først og fremmest kendt for deres OLED-TV’er.

LG 65NANO906. (Foto: LG)

LG NANO 90

Årets nye premium LCD-skærme fra LG med tilnavnet NanoCell har fået en længe ventet opgradering på billedfronten. NANO 90 er en af topmodellerne med 4K-opløsning. Den fås i en bred vifte af størrelser, fra 55 og helt op til 86 tommer!

Læs testen af LG NANO 90

LG NANO99. (Foto: LG)

LG NANO99 8K

LG’s største og bedste LCD-TV fungerer glimrende til både gaming, film og almindeligt TV-kiggeri. Her får du samme gode billedprocessering og formatunderstøttelse som på OLED-skærmene kombineret med et stort og laserskarpt 8K-billede.

Læs testen af LG NANO99

LG OLED BX kommer i 55″ og 65″ skjermstørrelse. (Foto: LG)

LG OLED BX

LG OLED BX er efterfølgeren til OLED B9, som Lyd & Billede kårede til Årets Bedste i premiumklassen. Den nye BX-serie slægter tydeligt forgængeren på, men har fået en række vigtige opdateringer for 2020.

Læs også: LG OLED BX: Prisgunstigt OLED-TV fra LG

LG OLED CX. (Foto: LG)

LG OLED CX

LG tilbyder et bredt spektrum af OLED-skærme, og blandt disse har C-serien været en af de mest populære. Her får du fuldt op på specifikationer og billedkvalitet, og et lidt finere design end den mere simple B-model, uden at skulle betale den stive pris for en topmodel i GX- eller WX-serien.

Læs testen af LG OLED CX

LG OLED GX. (Foto: LG)

LG OLED GX

OLED GX har fået tilnavnet “Gallery OLED”, og det er ikke tilfældigt. LG har lagt ekstra godt til rette for, at TV’et skal være let at hænge på væggen og være et centralt blikfang i hjemmet. OLED GX leveres med et hængslet vægbeslag designet specielt til denne model. Det gør, at TV’et kan hænges helt ind til væggen, samtidig med at det er let at trække ud, når du skal koble ting til.

Læs testen af LG OLED GX

LG OLED WX. (Foto: LG)

LG OLED WX

LG’s topmodel er en ultratynd OLED-skærm, der sættes direkte op på væggen ved hjælp af magneter. Lyden håndteres af en separat soundbar.

Læs om LG OLED WX her

Sony

Japanske Sony leverer mange TV-modeller – både LCD og OLED – med høj ydelse til konkurrencedygtige priser.

Sony XH80. (Foto: Sony)

Sony XH80

Med XH8096 kan Sony tilbyde en prisgunstig storskærm, der har de fleste funktioner i orden. Her får du 4K-opløsning, Android TV med masser af apps samt understøttelse af Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd, hvilket gør det til et anvendeligt TV for de allerfleste. Sony-modellen fås i en lang række størrelser, fra 43 og op til 85 tommer (!) med en gunstig pris pr. tomme.

Læs testen af Sony XH80

Sony XH90. (Foto: Sony)

Sony XH90

Den nye premium-model XH9005 henter meget teknologi fra Sonys dyrere high-end-modeller, men til en meget mere behagelig pris. Desuden har Sony selv hintet, at det kan være deres nye “PlayStation-TV”.

XH9005 skal nemlig være skræddersyet til gaming og klar til moderne spilkonsoller som PS5, bl.a. med HDMI 2.1-kompatible indgange og lav forsinkelse (input-lag) – alt sammen for at give en gnidningsløs spiloplevelse. XH9005 fås også i et bredt spektrum af størrelser, fra 55 op til 85 tommer.

Læs testen af Sony XH9005

Sony 85XH9505 85" XH95
Sony 85XH9505. (Foto: Sony)

Sony XH9505

Sonys 4K LCD-topmodel for 2020 fås i størrelser fra 49 til 85 tommer.

Læs testen af Sony XH9505

Sony A85 OLED

A85 er den billigste OLED-serie, Sony har at byde på for modelåret 2020. Den er baseret på samme formel som tidligere generationer og har et topmoderne billedpanel fra LG, mens Sony selv har stået for lyd og billedprocessering.

Her anvender japanerne endnu en gang deres innovative Acoustic Surface højttalerteknologi, hvor lyden kommer direkte ud af TV-skærmen – noget, der også bidrager til det særprægede, minimalistiske design.

Læs testen af Sony A85

Sony KD-48A9. (Foto: Sony)
Sony KD-48A9. (Foto: Sony)

Sony A9 OLED (48″)

Sony KD-48A9 er den mindste model i den nye Master Series, der udgør Sonys allerbedste OLED-skærme i 2020. Den har et nyt 48 tommers OLED-panel, som bidrager til en ekstra kompakt formfaktor!

Læs testen af Sony KD-48A9

Sony ZH8 8K

Sony ZH8 er den japanske producents allersejeste LCD-TV for 2020. Det er proppet med avanceret teknologi, inklusive et topmoderne billedpanel med 8K-opløsning, Sonys egen X1 Ultimate videoprocessor samt ekstra højttalere, der skal sørge for en lydoplevelse ud over det sædvanlige. Ud over 75-tommeren findes der også en endnu større 85-tommer.

Læs testen af Sony ZH8

Panasonic

Japanske Panasonic leverer mange glimrende allround-TV’er med ekstra flot billedkvalitet til gunstige priser.

Panasonic HX800. (Foto: Panasonic)

Panasonic HX800

Panasonic HX800 er efterfølgeren til GX800, som vi testede i 2019. Et prisgunstigt LCD-TV med understøttelse af bl.a. Dolby Atmos og Dolby Vision HDR.

Panasonic HZ1000. (Foto: Panasonic)

Panasonic HZ1000

Panasonic HZ1000 giver suveræn billedkvalitet med kanonstærk kontrast og naturlige farver. Det har meget præcise billedindstillinger, som gør, at du kan se film og serier i noget nær studiekvalitet!

Læs testen af Panasonic HZ1000

Panasonic HZ2000. (Foto: Panasonic)

Panasonic HZ2000

Med HZ2000 har Panasonic begået endnu et TV i referenceklasse. HZ2000 drager fordel af et ekstra avanceret OLED-panel, der kan prale af bedre lysstyrke og kontrast end konkurrenterne. Den suveræne billedprocessering sørger for, at alt videoindhold kan nydes i neutral, naturtro, men stadig lige så medrivende billedkvalitet.

Læs testen af Panasonic HZ2000

Philips

Philips er kendt i TV-verdenen for deres mange modeller med Ambilight-omgivelseslys. Den specielle belysningsteknologi lyser væggen bag TV’et op i farver, der matcher handlingen på skærmen.

Philips OLED805. (Foto: Philips)

Philips OLED805

Philips OLED805 er det billigste OLED-TV fra Philips i 2020 og kommer i 55 og 65 tommers skærmstørrelse. Det må klare sig uden det avancerede lydsystem fra Bowers & Wilkins, som man finder på de dyrere modeller fra Philips – men til gengæld har det masser af lækkerier på billedfronten!

Læs testen af Philips OLED805

Philips OLED935. (Foto: Philips)

Philips OLED935

Philips’ 2020-topmodel med firesidet Ambilight og soundbar fra Bowers & Wilkins.

Læs også: Philips OLED935 – Ny topmodel med firesidet Ambilight

TCL

Kinesiske TCL er på kort tid blevet “a force to be reckoned with” inden for TV, især de prisgunstige varianter.

TCL QLED800. (Foto: TCL)

TCL QLED800

Den nye QLED800 er en separat modelserie til det nordiske marked og skal efter planen kun sælges hos Elgiganten. Tilgængelige skærmstørrelser er 50, 55 og 65 tommer, og vi har set nærmere på 65-tommeren!

Læs testen af TCL QLED800

TCL C815. (Foto: TCL)

TCL C815

C815 er et veludstyret TV til prisen. Ud over 4K LCD-panel og moderne Android smart-TV-funktioner har det også fået et integreret lydsystem fra Onkyo. C815 kommer i 55, 65 og 75 tommers skærmstørrelse. Kåret til Årets Bedste TV i basic-klassen!

Læs testen af TCL C815

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

0
Lyd & Billede
Scroll to Top