Her er Ultra HD Blu-ray

Det nye Ultra HD Blu-ray-format har fået sit officielle logo, og de første afspillere kommer formentlig allerede i år.

Imens antallet af solgte tv’er med 4K-opløsning øges støt, stiger også behovet for en ny videokilde, der understøtter det nye 4K-format. Netflix har allerede udvidet sit fokus på indhold med højere opløsning, men udvalget af ​​film og serier, der er tilgængeligt i den skarpe format, er stadig begrænset.

Blu-ray med 4K-opløsning
I den forbindelse kan det nye Ultra-HD Blu-ray-format være svaret. Den nye version af BD-formatet har allerede været genstand for debat og forventning i flere år, men nu er UHD-version endelig klar. Blu-ray Disc Association annoncerede tirsdag, at specifikationerne er fastlagt, og at de snart vil åbne for licenser til kendte elektronikproducenter som Samsung, Sony og andre. I den forbindelse har de også udfærdiget et officielt logo, som du kan se ovenfor.

Som vi har skrevet om tidligere, lover det nye UHD BD-format både større lagerkapacitet og læsehastighed end sin forgænger. Sammen med nyere og mere effektiv videokomprimering giver det mulighed for at lagre og afspille fuldlængde-spillefilm i strålende Ultra-HD-kvalitet. Objektbaserede surroundsound-formater som Dolby Atmos og DTS-X er også en del af den nye Blu-ray standard.

Tirsdagens meddelelse er noget, vi har ventet på: Det betyder, at vi kan forvente at se flere producenter fremvise prototyper på dette års IFA-udstilling, som finder sted i september. Så kan vi kun håbe, at de store filmselskaber vil kende deres besøgstid og gøre kvalitetsfilm tilgængelige i det nye format. Vi glæder os nemlig at se, hvad Ultra HD Blu-ray vil være i stand til!

Les videre
Exit mobile version