Her er LG’s nye tv

LG´s nye Smart-TV´er er endelig klar til danske butikshylder, og vi har fået et smugkig på de mest spændende modeller.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

LG´s tv-nyheder blev vist for første gang i januar på CES-messen i Las Vegas, og nu får vi dem endelig at se herhjemme. Den nye Cinema screen linje består af flere serier med smarte og tynde tv´er.

LA960W

LG´s nye topmodel (foruden Ultra HD TV´et 84LM960W) hedder LA960W og kommer med såkaldt NanoLED billedpanel. NanoLED-teknikken kombinerer et LCD-panel med ægte LED-baglys, som giver væsentligt bedre lysstyring og kontrast end almindelige kant-LED paneler. Serien kommer i 47 og 55 tommers størrelse og har et minimalistisk design, med en helt tynd og knapt synlig kant omkring selve billedpanelet – eller ”vanished bezel”, som LG ynder at kalde det. Det giver effekten af, at billedet nærmest svæver i luften og gør, at skærmen får en ganske diskret fremtoning.

På indersiden er LA960W udstyret med en 1,25 GHz Dual Core processor (0,9 GHz på LA740V), som er ”motor” for de mange smart-finesser, tv´et kommer lastet med.

LA860W


Lige under topmodellen kommer LA860W, som LG selv forventer, skal blive en af bestsellerne i år. Den har akkurat de samme finesser som topmodellen, med undtagelse af, at NanoLED panelet er skiftet ud med kant-LED. Til gengæld bliver LA860W væsentligt billigere og tilgængelig i langt flere skærmstørrelser fra 42 og helt op til 70 tommer. Desuden kommer LA790W, som er identisk med LA860W, undtaget indbygget Skype-kamera, og den enklere mellemklasseserie LA740V, som må nøjes med 0,9 GHz Dual Core processor.

Mange applikationer


De nye smart TV fra LG kommer med et rigt udvalg af applikationer. Egen browser er selvfølgelig inkluderet, det samme er Netflix, Viaplay, SF Anytime, Spotify og Skype videosamtale med indbygget kamera. Flere nye apps er også på vej, inkluderet Magine, en svensk ”catch up TV” streamingstjeneste, som buffer direkte udsendte tv-kanaler, således at man i princippet kan se alt, som kommer i tv, når man vil.

Foruden de sædvanlige applikationer kan tv´ene dele indhold med computer såvel som håndholdte enheder. LG støtter Intel WiDi, en trådløs videooverførsel mellem pc og tv, således at man for eksempel kan bruge skærmen til præstationer. Tjenesten MiraCast lader dig gøre det samme med skærmindhold på mobilen – smart, når du for eksempel vil spille eller vise billeder, du har taget, på en større skærm. Ligeledes kan du bruge mobilen eller tabletten som fjernbetjening og sende skærmbillede til disse, hvis du vil se tv i et andet rum (LG2nd Display). LG´s tv´er støtter NFC (Near Field Communication), således at mobilen eller tabletten vil konfigureres op mod tv´et automatisk.

Ny fjernbetjening
Med slagordet ”Magisk enkelt” viser LG deres tredje generation Magic Motion Remote. Denne pegefjernbetjening er efter vores mening en af LG´s store fordele, da den gør det nemt at navigere sig gennem de forskellige smartfunktioner.

“Magic Motion fjernbetjeningen er den absolut bedste måde at styre dit Smart TV på,” siger Thomas Wering, markedschef hos Home Entertainment hos LG.

Magic Remote har en indbygget gyrosensor, som opfanger dine håndbevægelser og lader dig styre cursoren i ønsket retning – omtrent som på en Nintendo Wii. Derimod går det væsentligt hurtigere at hoppe fra menu til menu eller klikke på links og billeder. En egen scrollknap gør det nemt at rulle nedad i browseren. Magic Remote bruger Bluetooth overførsel, så man ikke er nød til at rette den direkte mod tv´et, men kan sidde afslappet i sofaen.

Den nye version af fjernbetjeningen har fået en mere følsom gyro samt et hurtigere interface, som gør, at pilen reagerer umiddelbart på bevægelser. Den har fået lidt flere og større knapper, således at man i mange tilfælde kan klare sig alene med denne fjernbetjening og lægge den gamle ”murstens-fjernbetjening” i skuffen. Årets model har desuden fået indbygget mikrofon, som reagerer på stemmekommandoer.

LG´s nye tv-modeller er tilgængelig i butikkerne fra april.

Priser:
LG LA960W
55 tommer: 31.999 kr., 47 tommer: 24.999 kr.

LG LA860W
70 tommer: 64.999 kr., 60 tommer: 31.999 kr., 55 tommer: 25.999 kr., 47 tommer: 18.999 kr., 42 tommer: 14.999 kr.

LG LA790W
55 tommer: 21.999 kr., 47 tommer: 16.999 kr.

LG LA740V
60 tommer: 28.999 kr., 55 tommer: 19 999 kr., 47 tommer: 14.999 kr., 42 tommer: 12.999 kr.

Les videre
Exit mobile version