HBO Nordic giver sig

Nu kan man prøve HBO Nordic uden at binde sig, samt se indholdet på iOS-enheder.

Den seneste streaming-tjeneste med tv-serier og film, der er lanceret, er HBO Nordic. Men de fik virkelig ingen drømmestart.

Først eksploderede nettet med klager, fordi alle, der abonnerede på deres nyhedsbrev, og som var blevet lovet at stå forrest i køen, pænt fik lov til at vente. I stedet sejlede Telias IPTV-kunder og ejere af Samsungs Smart-TV forbi dem til premieren.

Kvaliteten var heller ikke særlig god, eftersom HD-opløsningen af en eller anden grund ikke var til rådighed, og kun Samsung tv-ejere fik surroundlyd.

Siden vidste det sig, at man købte katten i sækken. Man måtte tegne sig for 6 måneder á 79 kroner for at få adgang. Gratismåneder, som konkurrenterne tilbyder, fandtes altså ikke.

I sidste ende viste det sig ikke at være helt klart, om man kunne se tjenesten på sine mobile enheder. iOS-klienten til iPhone og iPad kunne endnu ikke downloades fra iTunes, og kørte man Android, så var det kun umodificerede apparater, som blev godkendt. Havde man ”rootet” sin enhed for at kunne installere, hvad man ville på den, så gik det slet ikke. Med tanke på, at mange teknikfreaks, som har gjort det, også er målgruppen for tjenesten, så blev det ikke så populært på nettet.

Men nu har HBO taget kritikken til sig og forsøgt at gøre noget ved det. Man skal nu kunne afslutte sit abonnement inden 31. januar ”uden omkostninger eller yderligere forpligtelser”, hvis man ikke er tilfreds.

Praktisk nok er iOS-app´en nu kommet på iTunes. Mindre vellykket er det, at den savner muligheden for AirPlay, således at man kan se på sit tv i stedet for den lille skærm. Det havde virkelig været nødvendigt for alle, som ikke har et nyt Samsung tv, da der ikke findes apps hverken til Xbox, PlayStation, Boxee eller Apple TV.

De siger nu, at de har fixet HD-kvaliteten til Samsung tv. Til computere og tablets kommer det ”inden længe”.

Les videre
Exit mobile version