Kan du allerede mærke, at vejret bliver lidt koldere, mere skyet og blæsende? Det gør butikkerne også, og nu håber de at kunne friste alle, der er ved at afslutte deres sommerferie, med gode tilbud. Mange af kampagnerne handler om praktiske ting til arbejde og studier – men et TV til hyggelige aftener og hjemmeunderholdning er naturligvis vigtigt.
Elgiganten reklamerer med ‘TV-uger’ og tilbud på TV fra kendte producenter. Power, Komplett og andre forhandlere er også aktive med lignende kampagner.
Det kan være alt fra gamle bestsellere og testvindere til restlagre, som butikkerne bare skal af med. Så når du ser et TV på tilbud, er det værd at tjekke modelåret og frem for alt testresultaterne!
Masser af sidste års modeller på tilbud – men også friske 2025-modeller på listen
Lyd & Billede har kigget nærmere på tilbuddene og konstateret, at mange af tilbuddene er på udgående sidste års modeller – men 2025-modellerne er også begyndt at rykke ned i pris.
Det behøver ikke nødvendigvis at være sådan, at den nye model automatisk er meget bedre end den model, den afløser: Ofte er det bare et spørgsmål om små ændringer og nogle enkelte nye funktioner. Det sker også, at producenten er lidt ‘kreativ’ med modelbetegnelserne, så de to modelår ikke altid er direkte sammenlignelige.
OLED til en billig penge
LG er nu på banen med fordelagtige priser – de hidtil laveste i år – på 2025-årgangen af ‘folkets favorit’, det fremragende LG OLED C5, som vi allerede har testet. C5-generationen leverer imponerende billedkvalitet og moderne funktioner (4K 120 Hz, 4 HDMI 2.1 osv.) – nu til en fordelagtig pris i flere skærmstørrelser. Blandt 2025-modellerne er dette nok et af de mest interessante OLED-tilbud til dato!
Samsung S90D, et af de bedste TV’er sidste år, har været på tilbud med en klækkelig rabat, men er p.t. kun nedsat 4.000 kr. Men det kan nå at ændre sig. Måske til Black Friday, hvis der er flere på lager til den tid.
Mange store LCD-skærme på tilbud
Selv om OLED-skærmene er svære at slå, når det gælder billedkvalitet, har LCD-skærmene stadig nogle fordele, når det gælder skærmstørrelse og pris pr. tomme.
For eksempel er Thomsons robuste 100-tommer på tilbud til den laveste pris hidtil. Da vi testede den, havde den en vejledende pris på 34.999 kroner, men den kan nu fås for helt ned til 12.777 kroner. Denne 100-tommer er ikke perfekt, men til denne pris må den siges at være et godt køb.
TCL MQLED85 (2024) er en anden model, der gennem hele sommeren har været på tilbud til en meget favorabel pris for 75 tommer. Og hvis det ikke er stort nok, er der også en 85-tommer tilgængelig. Vær dog opmærksom på, at disse specifikke tilbud gælder for 2024-modellen.
Parallelt hermed er den nye 2025-model TCL MQLED85K (med ‘K’ for 2025) på tilbud i nogle skærmstørrelser, og den har vi netop haft på testbænken – hvor vi konstaterede flere forbedringer.
Fra Samsung ser vi, at den nyligt testede QN90F rykker ind på listen over aktuelle tilbud. Men testvinderen fra 2024, QN85D, er også på tilbud til fordelagtige priser. Det samme gælder 2023-klassikeren Samsung Q80C med sin gigantiske 98-tommer skærm – løber de dog aldrig tør for denne kolos på lagrene?
Herunder finder du de ovennævnte TV-tilbud og andre, vi er stødt på, med et link til den model, vi har testet. Udvalget er baseret på modeller, der har scoret godt i vores TV-tests, og nært beslægtede modeller af disse. Som sædvanlig henviser vi til Prisjagt.dk, hvor du kan se prishistorikken. Klik dig ind på testene for mere info!
