Tre nye Galaxy-bærbare fra Samsung

Samsung har netop lanceret Galaxy Book, Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360.

Samsung Galaxy Book

Galaxy Book-serien er designet ud fra de behov og rutiner, moderne mobilbrugere har, understreger Samsung i en pressemeddelelse.

Derfor skal de tre nye pc’er være Samsungs mest bærbare til dato. Således vejer f.eks. Galaxy Book Pro så lidt som 870 gram og måler blot 11,2 mm i tykkelsen.

De tre nye bærbare computere er anden generation af Galaxy Book-serien, som Samsung lancerede på det danske marked sidste sommer.

Læs også TEST: Samsung Galaxy Book Ion NP930XCJ-K01SE Samsung Galaxy Book Ion virker lovende på papiret, men skuffer på et par væsentlige punkter. Især i betragtning af prisen.

Ikke desto mindre er Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360 er Samsungs første computere med Super AMOLED skærm. Den er SGS Eye Care-certificeret, hvilket angiveligt producerer op til 70 % mindre blålys. Derudover kan Intelligent Color Engine-teknikken automatisk justere farvedybden afhængigt af den opgave, du sidder med, lover Samsung.

Galaxy Book 360 13” og 15” er begge udstyret med Super AMOLED-skærme, mens Galaxy Book Pro 13” og 15” begge har AMOLED-skærm. Alle Galaxy Book-modeller er bygget med AKG-højtalere og mulighed for Dolby Atmos.

Galaxy Book-serien arbejder gnidningsfrit sammen med dine andre Galaxy-enheder, f.eks. vha. Second screen, som lader dig udvide dit display til din Galaxy Tab, så det bliver lettere at multitaske. Præcis som med Apples Sidecar. (Foto: Samsung)

Intel Inside

Galaxy Book-serien er udstyret med en 11. generations Gen Intel Core processor og Intel Iris Xe grafik. Serien er desuden certificeret på Intel Evo platformen.

De bærbare computere er også udstyret med Pro Keyboard. Det opdaterede tastatur er blandt andet mere stille end tidligere. Udover tastaturet har computerne også en 23% større touchpad, så der er bedre plads til at scrolle eller zoome. Quick Search-funktionen kan søge mellem dokumenter efter nøgleord, genkende den fonetiske ækvivalent til ordtegn og søge mellem dine filer for relevante resultater.

Med Studio Mode kan du skabe de ideelle forudsætninger for videomøder og sammen med Intelligent Noise Cancelling, der eliminerer lyd fra omgivelserne, kommer du både til at blive set og hørt tydeligere, siger Samsung. Det glæder vi os til at lade komme an på en prøve.

Basismodellen Samsung Galaxy Book måler 15,4 mm i tykkelsen og vejer 1,59 kg. Den kommer med et batteri på 54 Wh. (Foto: Samsung)

Pris og tilgængelighed

Galaxy Book Pro 360 har en vejledende pris mellem 8.999 kr. og 11.999 kr. og er tilgængelig i farverne Mystic Navy og Mystic Silver. Galaxy Book Pro har en vejledende pris mellem 7.999 kr. og 11.499 kr. og fås i Mystic Blue og Mystic Silver.

Basismodellen Galaxy Book har en vejledende pris mellem 4.999 kr. og 6.799 kr. og kommer i Mystic Silver.

Hele Galaxy Book-serien er tilgængelig fra den 14. maj.

Læs videre
Exit mobile version