Søgemaskinen Duckduckgo kan blokere AI-billeder

Hvis du er træt af, at billedsøgninger bliver oversvømmet med AI-billeder, kan Duckduckgo redde dig.

image 25

(Foto: AI-genereret billede af Neural Frames)

Selvfølgelig er det sjovt at generere billeder med AI-tjenester som Midjourney, Google Imagen og Adobe Firefly. Men det betyder også, at nettet oversvømmes af falske billeder, som kan gøre det svært at finde det, man leder efter. Den privatlivsfokuserede søgemaskine og browser Duckduckgo forsøger nu at rette op på det.

Læs også Nyhed: xAI’s chatbot Grok genererer upassende billeder Nu oversvømmes det sociale medie X af det ene fake kendisbillede efter det andet.

Det er ikke altid indlysende, at et billede er AI-genereret, selvom flere og flere mennesker insisterer på, at sådanne billeder skal mærkes. Nogle af tjenesterne sætter et digitalt vandmærke på billederne, men du skal selv have værktøjerne til at læse vandmærket. Duckduckgo bruger offentligt tilgængelige kilder.

“The filter relies on manually curated open-source blocklists, including the “nuclear” list, provided by uBlockOrigin and uBlacklist Huge AI Blocklist,” siger DuckDuckGo i et indlæg på X.

For at bruge funktionen skal du foretage en søgning på Duckduckgo og åbne fanen Billeder. Der er nu en ny menu, der hedder “AI Images”. Derfra vælger du blot at vise eller skjule dem. Hvis du har din egen profil, kan du også gå ind i dine indstillinger og vælge altid at skjule AI-genererede billeder.

(Screenshot: Duckduckgo)

Virksomhedens eget eksempelbillede er i øvrigt en stikpille til Google. Sidste år blev de nemlig kritiseret, da det viste sig, at Googling af “baby peacock” viste flere AI-genererede babypåfugle end rigtige.

Læs videre
Exit mobile version