TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Se dine drømme i reprise

Tør du gøre det her? Snart vil du kunne se dine drømme igen ved hjælp af avanceret AI-teknologi.

Af / 01/09/2024 - 11:05
Se dine drømme i reprise

Jeg kan huske tilbage til mit IT-valgfag i gymnasiet i slutningen af 1990’erne, hvor læreren talte om computerprogrammering, og hvordan vi i fremtiden kunne bruge computerteknologi til at kurere kræft. Og endda Alzheimers.

“Tror du også, at vi vil kunne optage og afspille vores egne drømme?” spurgte jeg til lyden af fnisen fra resten af klassen.

Læreren bekræftede:

“Ja, hjernen behandler egentlig bare elektriske signaler, så jeg tror, det bliver muligt en dag.”

Jeg var fascineret af svaret, men bortset fra House-episoden Black Hole har jeg ikke hørt noget specifikt om det siden. Det betyder dog ikke, at forskningen har stået stille, og nu er der endelig gode nyheder om emnet.

Annonce
Se dine drømmer i reprise - Human brain
(Foto: iStock)

Teknologi “læser” hjernen

Et forskerhold på Kyoto University i Japan har fundet en måde at “læse” vores hjerner på, som kan revolutionere vores forståelse af drømme. Ved hjælp af avanceret fMRI-teknologi (functional magnetic resonance imaging) og kunstig intelligens (AI) kan de nu genskabe billeder baseret på hjerneaktivitet. Og ja, det gælder også, når vi sover.

Hovedforskeren bag projektet, Dr. Yukiyasu Kamitani, og hans team har udviklet metoder til at fortolke hjernesignaler og omsætte dem til visuelt indhold.

Når vi ser på et objekt, behandler vores hjerne disse mønstre hierarkisk, fra de enkleste til de mere komplekse træk. Den AI, vi brugte, fungerer efter samme princip,” forklarer Dr. Kamitani.

 

AI’en sammenlignede “hjernebilledet” med en række velkendte objekter. Den så på, hvor godt hjerneaktiviteten matchede forskellige objektkategorier – både den rigtige kategori og flere tilfældige kategorier fra en stor billeddatabase. Det objekt, der lignede hjerneaktiviteten mest (havde den højeste lighed), blev valgt som AI’ens gæt. Dette objekt blev markeret med en stjerne. (Foto: Tomoyasu Horikawa og Yukiyasu Kamitani)

Vi er kun lige begyndt

Men før du begynder at fantasere om at række ud efter din mobil og åbne den app, der afspiller en natlig politijagt gennem New Yorks hårdeste gader i skarp 4K-opløsning, mens Manhattan langsomt, men sikkert bliver opslugt af et sort hul under jorden (ja, jeg har stressende drømme), så er virkeligheden desværre ikke helt så spændende. I hvert fald ikke endnu.

Teknologien er stadig i sin vorden, og de billeder, der skabes, er tågede glimt af visse elementer fra drømmen. Noget, der minder mere om abstrakte malerier end store Hollywood-produktioner. Vi er med andre ord langt fra at kunne gengive detaljerede og levende scener fra drømmeverdenen.

Desuden er den ikke virkelig. Dr. Peter Bentley fra University College London uddyber:

“Disse AI’er læser ikke rigtig tanker; de matcher bare mønstre af hjerneaktivitet med sandsynlige billeder, som de har set før.”

House - Black hole
I afsnittet “Black Hole” studerer Dr. House og hans team af læger en patients drømme. (Foto: NBC Universal Media)

Teknologiske udfordringer

Selv om forskerne arbejder hårdt på at forbedre opløsningen og nøjagtigheden, er der stadig lang vej fra dagens eksperimenter til en app, der kan afspille dine drømme i Ultra HD.

En af de største udfordringer er at indsamle tilstrækkelige mængder hjernedata. For at træne AI-systemerne er der brug for enorme datasæt fra drømmende frivillige, hvilket er både tidskrævende og praktisk krævende at gennemføre. Billedet kompliceres også af den store variation i hjernemønstre fra person til person. Det gør det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at udvikle en universel “drømmedekoder”, der virker for alle.

Læs også Foruroligende billeder fra xAI Nu oversvømmes det sociale medie X af det ene fake kendisbillede efter det andet.

Drømmenes flygtige natur er også en vanskelig nød at knække. At indfange og fortolke de ofte hurtige, usammenhængende og surrealistiske billeder, der kendetegner mange drømme, kræver en præcision og hastighed i databehandlingen, som den nuværende teknologi stadig har svært ved at opnå.

Depressed woman beside a lot of pills
Hvad nu, hvis AI-genererede drømme kan hjælpe bedre end piller mod angst, PTSD og andre neurologiske lidelser? (Foto: iStock)

Behandling af psykiske problemer

Hvis vi kan overvinde de tekniske udfordringer, er det medicinske potentiale enormt. Ikke mindst inden for psykologi og mental sundhed. Forestil dig at kunne analysere mareridt hos PTSD-patienter eller hjælpe folk med angst med at konfrontere deres frygt i et sikkert miljø.

Kunstnere kunne indfange kreative ideer direkte fra drømmeverdenen, mens terapeuter fik et nyt værktøj til behandling af søvnforstyrrelser.

Læs også Nye EU-regler skal forhindre 'Minority Report' Den nye lov kategoriserer forskellige typer kunstig intelligens efter risiko.

Etik og privatlivets fred

Konceptet med at “læse” andres drømme rejser ikke desto mindre vigtige etiske spørgsmål om privatlivets fred og mental integritet.

Drømme kan ses som vores sidste private fristed i en stadig mere overvåget verden. Hvad nu, hvis andre kan få adgang til denne intime sfære – hvad enten det er forskere, sundhedspersonale eller hackere? Eller en jaloux ægtefælle, for den sags skyld.

Hvordan sikrer vi, at følsomme hjernedata ikke bliver misbrugt? Kan vi give samtykke til noget, der sker, mens vi sover? Og hvad med risikoen for, at vores underbevidste tanker og følelser ufrivilligt bliver afsløret? Kan teknologien misbruges i afhøringsmetoder af mistænkte kriminelle eller politiske modstandere?

Før vi tager den slags teknologi til os, er det vigtigt, at vi som samfund træder et skridt tilbage og nøje overvejer, hvordan vi kan beskytte vores mentale integritet i en verden, hvor selv vores drømme kan digitaliseres.

For mange kan tanken om at dele deres mest private tanker føles som et mareridt i sig selv. For andre kan det være nøglen til bedre selvforståelse og mental sundhed. Måske vil “Hvad drømte du i nat?” snart være et lige så almindeligt spørgsmål som “Har du sovet godt?”.

Vejen fra laboratoriet til natbordet er stadig lang. Men én ting er sikkert – forskerne på dette område er alt andet end søvngængere.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Jony Ive og Sam Altman i samarbejde om AI-enhed

AI kan skabe video af dine drømme

Fremtidens spil - en AI-hallucination?

Gennembrud for fusionsreaktorer

Foruroligende billeder fra xAI

Snapdragon 8 Gen 4 bliver lynhurtig

Raketuheld ved Kinas opsendelse af satellitter

Nu kommer stemmeassistenten fra ChatGPT

Som at låne benene fra en bjergged!

Gemini AI bliver hurtigere og smartere

Ildsprudlende robothund mod ukrudt

Gratis, superkraftig AI uden begrænsninger

Scroll to Top