TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Rejser til andre stjerner kan blive virkelighed

Et warp-drev kendt fra science fiction-serier som Star Trek og Dr. Who kan blive til virkelighed i vores levetid. Det mener forskere fra NASA.

Af / 18/09/2012 - 14:01
Rejser til andre stjerner kan blive virkelighed

Det er børnelærdom fra fysiktimerne, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Den begrænsning ser man stort på i diverse science fiction-film og -bøger, men for fornuftige mennesker og især videnskabsfolk er det en sandhed på linie med, at Jorden er rund. Den kendsgerning stikker lidt en kæp i hjulet på menneskehedens muligheder for at blive en interstellar race, som i en fjern fremtid kan leve på mange planer i forskellige stjernesystemer og måske på den måde sågar overleve vores eget solsystem.

Men nu hører vi pludselig andre toner og det sågar fra netop en videnskabsmand og fysiker, som ellers burde vide bedre?

Måske er en Star Trek-ligende oplevelse inden for vores levetid ikke en umulighed, siger således Dr. Harold White fra selveste NASA. Han og hans kolleger tror ikke bare på, at et såkaldt warp-drev kan være en teoretisk mulighed. De er gået i gang med at bygge et!

Og det er ikke fordi, Dr. White ikke kan sin fysik på fingrene. Tværtimod.

Vi vil gerne kunne bevæge os hurtigt, meget hurtigt, og stadig adlyde Det 11. Bud: Du skal ikke bevæge dig hurtigere end lysets hastighed, siger forskeren.

Annonce

Og svaret befinder sig ikke uden for, men tværtimod inden for fysikkens love, for Harold White og hans kolleger har fundet smuthuller i de matematiske ligninger, som beskriver universets fysiske tilstand, og mener at det rent faktisk er muligt at manipulere det stof, som rumtiden er skabt af.

I praksis er forskerholdet allerede i gang med at forsøge at skabe en mikroskopisk ”warp-boble”, som skal bevise, at det teorien kan udføres i praksis.

Et rumskib ville kunne rejse ekstremt langt på utrolig kort tid ved at befinde sig inden i en sådan boble. Rummet foran skibet ville blive komprimeret, og rummet bag skibet ville blive udvidet, således at skibet flyttes til et andet sted uden faktisk at bevæge sig. På den måde undgås også de bivirkninger, der for eksempel ville opstå, hvis man i stedet kunne rejse med lysets hastighed.

Hvis sidstnævnte var muligt ville tiden i rumskibet – på grund af de principper, som Einstein fremlagde med relativitetsteorien – bevæge sig langsommere end for eksempel på Jorden, og et hold astronauter, som havde bevæget sig væk fra Jorden i et par år målt i deres tid og så tilbage igen, ville komme tilbage til en planet, hvor der kunne være gået flere hundrede år.

Men hvis NASA-forskernes teorier kan bevises i praksis, så vil man kunne bygge en motor, som kunne flyve et rumskib til Alpha Centauri, den stjerne som befinder sig tættest på Jorden, på blot 14 dage – og det vel at mærke målt her fra Jorden. For tiden på Jorden og på rumskibet ville blive ved med at være den samme.

Dr. Harold White har forklaret sig mere udførligt om sine teorier, hvilket du kan læse her.

Kilde: Gizmodo

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Teddybjørnen fra Helvede

Monster-katastrofe i rummet: Sort hul gik amok

Googles nye AI kan læse håndskrevne opskrifter og planlægge din rejse

OpenAI's elregning bliver større end Indiens

Den eksistentielle rædsel i at være en støvsuger

Barbie Girl sagsøger Suno

Her kommer robotpolitiet

Årets Bedste 2025: Her er produkterne, der skiller sig ud

Kina kaster servere i havet

Kan husholdningsrobotten gøre hverdagen nemmere?

OpenAI kaster sig over musikskabelse

Nike laver robotsneakers