TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Qualcomm Snapdragon 8 Gen 4 lover spring i hastighed

Når den næste generation af Snapdragon lanceres i oktober, forventes over 25 procent større regnekraft end i Gen 3.

Af / 15/08/2024 - 15:00
Qualcomm Snapdragon 8 Gen 4 lover spring i hastighed

Qualcomm Snapdragon 8 Gen 3 er lige nu den hurtigste mobilprocessor på markedet, navnlig når det gælder grafik. Men det gælder kun indtil d. 21. oktober, hvor næste generation givetvis vil blive lanceret på Snapdragon Summit på Hawaii.

Og der er udsigt til et betragteligt spring i ydelse på Snapdragon 8 Gen 4. I følge teknologimediet Hardwarezone, der har fået fat i de første uofficielle hastighedsmålinger, taget med testprogrammet Geekbench, er Snapdragon 8 Gen 4 hele 26 procent hurtigere i single core end den foregående processorgeneration. Og 23 procent hurtigere i multi-core. Altså i runde tal en hastighedsforbedring på en fjerdedel.

Til sammenligning var hastighedsforbedringen fra Snapdragon 8 generation 2 til generation 3 i størrelsesordenen 10 – 15 procent. Hvilket var langt mindre end springet i pris mellem processorgenerationerne.

Læs også Er PC’en blevet klogere? Der er en ny CPU i byen! Snapdragon X Elite har de AI-kræfter, som Intels CPU’er mangler.

Springet i hastighed hænger sammen med et skift i processorteknologi. Tidligere Snapdragon-generationer har været bygget på Arm-teknologi. Snapdragon 8 Gen 4 bruger samme arkitektur som den Snapdragon X Elite, der denne sommer har gjort Qualcomm til det hotteste navn på PC-processormarkedet.

Der bliver en pris at betale for det lovede spring i ydelse. Snapdragon 8 Gen 4 forventes at blive op til 40 procent dyrere end Gen 3, der i sig selv var så kostbar, at det afholdt mobilproducenterne fra at bruge den i andre end de absolutte topmodeller.

Annonce

Mere info: Hardwarezone

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Jeg taler sandt: jeg er ikke en robot!

Jony Ive og Sam Altman i samarbejde om AI-enhed

AI kan skabe video af dine drømme

Fremtidens spil - en AI-hallucination?

Gennembrud for fusionsreaktorer

Foruroligende billeder fra xAI

Snapdragon 8 Gen 4 bliver lynhurtig

Raketuheld ved Kinas opsendelse af satellitter

Nu kommer stemmeassistenten fra ChatGPT

Som at låne benene fra en bjergged!

Gemini AI bliver hurtigere og smartere

Ildsprudlende robothund mod ukrudt