Open AI genindførte GPT 4o dagen efter lancering af GPT 5

Mange brugere blev vrede, da OpenAI gjorde ChatGPT 5 til standardsprogmodel den 7. august. Så mange, at OpenAI dagen efter igen gjorde det muligt for Plus-brugere at bruge ChatGPT 4o.

ChatGPT chats TOP 1

(Foto: iStock/alexsl)

Den 8. august skrev OpenAI’s administrerende direktør Sam Altman på X, at virksomheden vil give Plus-brugere mulighed for at vælge at fortsætte med at bruge 4o, og at virksomheden vil overvåge brugen, mens de overvejer, hvor længe de skal tilbyde ældre sprogmodeller.

I samme indlæg fortalte Sam Altman, at de vil fordoble grænserne (for hvor meget GPT 5 kan bruges) for ChatGPT Plus-brugere, når de er færdige med udrulningen, og ifølge Gizmodo betyder det, at Plus-brugere nu maksimalt kan foretage 3.000 forespørgsler om ugen.

Det vil også blive tydeligere for brugerne, hvilken model der besvarer et givet spørgsmål, og brugergrænsefladen vil blive ændret, så det bliver lettere manuelt at aktivere ’think longer’ i ChatGPT.

Ifølge The Verge genindføres GPT 4o, fordi brugerne har savnet den, og de giver eksempler på brugere, der oprigtigt sørger over tabet af GPT 4o og som ikke finder GTP 5 halvt så personlig som sin forgænger.

Det var lidt mere problematisk, end vi havde håbet på!” Sam Altman, administrerende direktør for OpenAI.

Startproblemer

Det er muligt, at det faktum, at OpenAI løb ind i en hel del problemer under udrulningen af den nye sprogmodel, også kan have påvirket brugernes første indtryk af den nye sprogmodel.

Sam Altman skrev den 8. august på X:

GPT 5 vil virke smartere fra i dag. I går brød ‘autoswitchen’ sammen og var ude af drift en stor del af dagen, hvilket resulterede i, at GPT 5 virkede betydeligt dummere. Det tager lidt længere tid end forventet at rulle ud til alle. Det er en stor ændring i stor skala. For eksempel er vores API-trafik omtrent fordoblet i løbet af de seneste 24 timer … Vi vil fortsat arbejde på at stabilisere systemet og lytte til feedback. Som vi nævnte, var det forventeligt med nogle problemer, når vi udruller så mange ting på én gang. Men det var lidt mere problematisk, end vi havde håbet på.”

Læs også Nyhed: OpenAI lancerer ChatGPT 5 med adgang for gratis brugere OpenAI har netop frigivet ChatGPT 5, og i modsætning til tidligere versioner bliver den nye model tilgængelig for alle brugere - også dem med gratis konti.
Læs videre
Exit mobile version