Nu kan Skype tolke for dig i realtid

Microsoft arbejder på nu funktion til Skype, der kan oversætte både chat og tale. Se her, hvordan du bliver beta-tester.

Microsoft har arbejdet længe på teknologi, der skal kunne oversætte for dig fra et sprog til et andet på samme måde som en simultan-tolk. Og nu er software-giganten i Seattle nået så langt, at funktionen er blevet integreret i en beta-version af Skype. Og ved at registrere dig på denne hjemmeside, kan du blive beta-tester og dermed være med til at færdiggøre den nye teknologi.

Med oversættelsesteknologien kan Skype oversætte tale i realtid, men dog i første omgang kun mellem engelsk og spansk. Det betyder ikke desto mindre, at to personer kan tale sammen på henholdsvis engelsk og spansk, og det der siges vil blive oversat af programmet nærmest uden forsinkelser.

Når det gælder chat, så vil beta-udgaven af Skype kunne forstå op til 40 sprog.

Beta-testen kræver, at man bruger Windows 8.1.

Herunder kan du se en video, der demonstrerer simultan-tolkning via Skype. To skoleelever – én fra USA og én fra Mexico – taler sammen, og det de siger oversættes i realtid.

Les videre
Exit mobile version