Search
Generic filters

Internet på rejsen

Sådan kommer du og familien på internettet i ferien eller på rejsen.

I dag forventer vi at kunne komme på nettet næsten hele tiden. Mor ser vejrudsigten, far følger med i nyhederne, sønnen tjekker sportsresultater, og datteren går på Facebook. Hvis du sidder i toget eller bilen, er det nemmest på din egen mobiltelefon. Men når du ankommer til sommerhuset eller hotellet, og de bærbare computere og tablets kommer frem, hvordan gør man så?

Her gennemgår vi fem forskellige måder at få mobilt bredbånd på, der passer til forskellige situationer. Nogle er gode til midlertidige forbindelser, andre fungerer for flere personer samtidig, og nogle giver ekstra høj hastighed. Hvilken metode der passer dig eller familien bedst, afhænger af din situation og omstændighederne. Husk, at det hurtigt bliver dyrt, hvis de forbindelser, der skal anvendes af mange, bruges i lange perioder. Et abonnement med ubegrænset trafik til en fast pris kan stærkt anbefales.

Hvis du ønsker at få lidt mere fart på forbindelsen, kan du overveje at anskaffe en 4G-forbindelse, som anvender LTE-teknologi. I dag er der kun et par telefoner, der understøtter dette. Derimod findes der USB-dongles til computere og trådløse routere, der understøtter det. Man må dog være forberedt på, at det først og fremmest fungerer i storbyområder. Når du kommer ud til sommerhuset, er det meget sandsynligt, at det er faldet tilbage til almindelig 3G-forbindelse – eller sågar det langsommere EDGE.

Nemt internet til laptop’en
Hvis man er mange, der skal dele en bærbar computer, er det måske lettest, at computeren har sin egen internetforbindelse. Så er den nemmeste løsning at anskaffe sig en USB-dongle, som kan sidde i computeren, så alle kan bruge den. Børnene kan også låne den til deres computer, hvis de ikke har billig internetadgang på deres mobiltelefoner, eller hvis de synes, det er for kompliceret at tilslutte deres egen computer til mobilen. Det kan desuden være en nem måde at få farten op i 4G-hastighed på, uden at behøve at købe en ny mobil.

Anvend mobilens internet
En god gammeldags løsning er simpelthen at bruge et kabel fra pc til mobiltelefon og installere sidstnævnte som “modem”. Det har fungeret i årevis – længe før vi fik smartphones, og endda før mobilerne selv havde browser. Har man en Android-mobil, går man ind under internetdeling og tænder for USB-internetdeling. På iPhone gøres det under Internetdeling/Delt Internet i indstillinger.

Trådløs mobilopkobling
En mere moderne måde at bruge mobilens internetopkobling på er ved ikke at bruge ledninger overhovedet. Du tænder for internetdeling på din smartphone, hvorefter du opretter forbindelse til den via Bluetooth fra din computer. Og vupti, så er du på nettet fra din computer. Meget nemt. På Apple-enheder kan du gøre det via Internetdeling/Delt internet i indstillingerne. På Android-mobiler er det oftest nok at kunne tilslutte sig via Bluetooth for at komme på nettet.

Trådløst til mange
Mange moderne smartphones tillader til og med internetdeling via Wi-Fi. Man tænder for Internetdeling/Delt internet, som det hedder i iOS, eller Portable Wi-Fi hotspot, som det hedder i Android. Så giver man sit personlige netværk et navn og en adgangskode. Fra computeren eller tablet’en er det så bare at opkoble sig til det trådløse netværk, som var det et hvilket som helst andet netværk. Fordelen er, at mange kan anvende opkoblingen samtidig, selv om det selvfølgelig går langsommere, jo flere man er på.

Den universelle professionelle løsning
Er man ofte mange, der ønsker at komme på nettet, kan det være skønt helt at slippe for at rode med mobiltelefoner. Så anskaffer man i stedet en bærbar trådløs router. Den får sin opkobling ved, at man sætter et SIM-kort i, helst med ubegrænset datatrafik. De fleste kan køre på batteri og deler forbindelsen via Wi-Fi til alles computere. Nogle fungerer mere stationært med Ethernet-porte, hvis man vil bruge ledning og kan kobles til bredbåndet, hvis det er tilgængeligt. En universalløsning, så man altid vil være i stand til at gå på nettet på den bedst mulige måde, ganske nemt.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.
    Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!
    Der laves kun 50 par af Il Cremonese ex3me, og de bliver ikke ligefrem billige.
    Ud over Elite 85t giver Jabra aktiv støjreduktion til de eksisterende Elite 75t og Elite Active 75t.
    Så er det officielt. OnePlus lancerer sin næste mobil om tre uger.
    I dag kom traileren til den første norske originalfilm fra Netflix: Kadaver.
    Med Netatmo Smart Video-dørklokke kan du se, hvem der ringer på, og tale med dem hvor som helst fra.
    Kompakt high-end med kræfter nok.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Nintendo Switch

    Vejl.pris 2790 kroner kr Hverken fugl eller fisk

    Apple App Store vs. Android Market

    Vejl.pris kr Det endelige opgør
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.