iPod, iPhone, iPad – det lugter meget af succes, når man snakker om Apple, men sådan har det ikke altid været. Her er en top fem over fiaskoer fra æblebrandet.
Nummer 5: Apple EWorld
Tilbage i 1994 gik Apple sammen med AOL om at udvikle, hvad der bedst kan betegnes som en meget tidlig kombination af sociale medier og mailsystemer i computere. Brugerne af systemet gik under navnet EPeople, og som i et andet Simcity-spil var det hele bygget op om et ’rådhus’ og en række ’bygninger’, hvor man kunne opbygge et community. Det minder i et eller andet omfang ret meget om det, vi i dag møder, når vi browser rundt på diverse sociale netværk.
På sit højeste havde EWorld 115.000 brugere, hvilket var noget skuffende for samarbejdspartneren AOL, der på det tidspunkt havde omkring 3,5 millioner brugere.
Hvorfor det blev en fiasko?
Jo, det gjorde det, fordi det simpelthen var for dyrt, til at folk kunne se ideen i at være med, og så fordi Apple slet ikke markedsførte tiltaget. EWorld var forudinstalleret på nye Macintosh-enheder, men det lå gemt lidt vel af vejen, og derfor var det de færreste brugere som rent faktisk frem til EWorld meget mere end en enkelt gang.
31. marts 1996 blev EWorld begravet.
Nummer 4: Apple QuickTake
Sendt på markedet i 1994 var digitalkameraet QuickTake et af de første digitalkameraer, som henvendte sig til private brugere.
Med den på daværende tidspunkt ret høje opløsning på hele 640 x 480 pixel var der potentiale til, at Apple kunne være med i forreste række på denne store markedsplads, men sådan skulle det ikke helt gå.
Apple kunne nemlig ikke helt følge da de etablerede fotoproducenter som Kodak, Fujifilm, Canon, og Nikon rigtigt trådte ind på det digitale marked med deres fotoekspertise. I første omgang arbejdede Apple faktisk sammen med Kodak og Fujifilm om at lave særlige kameraer, der kun kunne fungere sammen med Macintosh-enheder, men forbrugerne faldt ikke for de ukendte foto-fremstillere.
De valgte i hvert fald at se mod de kendte mærker, når de skulle skifte fra analog til digitalt, og i 1997 begravede Apple igen QuickTake.
Nummer 3: Apple Pippin
Du har måske af til tænkt – hvorfor er Apple ikke hoppet med på gamerbølgen og har udviklet en konsol, som kunne være lige så populær som Playstation og Xbox?
Det har de faktisk også forsøgt.
Tilbage i 1995 ville Apple gerne ind på det marked, som på det tidspunkt var domineret af enheder som Sega Saturn, Nintendo 64 og Sony Playstation.
Apple Pippin kørte på en 66 MHz PowerPC 603e processor, havde et indbygget 14,4 kb modem og et yderst skrabet operativsystem. Den skulle lægge sig mellem computerne og spillekonsollerne, men Apple missede at ramme nogle af delene vildt godt. Det gennemskuede forbrugerne ret hurtigt, og selvom maskinen i USA blev solgt til knap 600 dollars, og dermed var en ret billigt computer, så mente langt de fleste mennesker, at det var alt for mange penge at smide efter en spillekonsol.
Der blev solgt omkring 42.000 eksemplarer af den knap så kønne konsol, før den stille gled ind i gamerglemslens mørke.
Nummer 2: Macintosh TV
Godt nok kom det kun i en ’limited edition,’ men det medførte faktisk noget, som mindede om nutidens hype, da Apple præsenterede denne sorte Mac-enhed i 1993. Macintosh TV skulle være en hybrid mellem en computer og et tv, og med indbygget CD-ROM-drev og tv-stik var Apple klar til fremtidens skærmkiggeri.
Enheden fungerede ved, at man kunne skifte mellem to de indstillinger på den 14-tommer store skærm. Bag Sony Triniton CRT-skærmen lå der en 32 MHz processor, 4 MB RAM og 160 MB harddisk.
På samme måde som mange andre hybrid-produkter har det svært, når de skal overbevise forbrugerne om, at der er en god mellemvej mellem to produkttyper, så lykkedes det heller ikke Apple i denne omgang. TV-billedet var ret sløjt og det samme var computergrafikken, så i alt blev der kun 10.000 enheder før Macintosh TV igen blev hevet af hylderne.
Nummer 1: Apple Newton
Måske var Apple bare alt for langt forud for deres tid, da de tilbage i 1993 præsenterede Newton eller MessagePad, som den også hed.
I dag vælter vi os jo rundt i smartphones, tablets og pda’er. De små skærme det seneste halve årti væltet alle andre mobile skærme af pinden, men sådan var det ikke i 1993.
Newton var den første håndholdte enhed med styluspen, og den løb rundt på en ARM 610 processor ved 20 MHz og med 640k RAM / 4 MB ROM-hukommelse. Maskinen var udstyret med en infrarød port, som gjorde det muligt at udveksle informationer med andre Newtons, og så kunne man faxe og sende e-mails direkte fra hånden. Godt nok var maskinen 3-4 gange større end en iPhone, men stadig bærbar, men det her var mange år før der var noget, der hed iPad.
Vigtigst af alt skulle den lille organizer, som selvfølgelig også kunne holde styr på kalenderen, angiveligt også kunne kende håndskriften, som man med pennen skrev på skærmen. Se det var langt forud for sin tid, også selvom skærmen kun var sort-hvid og havde en opløsning på 336 x 240.
Og hvorfor blev dette hit, så ikke en sællert af de helt store?
Prisen! Apple Newton kostede hele 1000 dollars – et beløb som forbrugerne bestemt ikke var med på at betale så meget for noget, som i udgangspunktet ‘bare skulle’ afløse Mayland-kalenderen, og som samtidigt fuldstændigt dumpede på evnerne til at læse håndskriften på skærmen.
Apple anslås at have brugt omkring 100 millioner dollars i udviklingen af Newton og det tilhørende operativsystem i årene fra 1987 og frem, men i 1998 lagde man hele projektet ned, fordi verden endnu ikke rigtigt var klar til den slags moderne sager. Det er der siden lavet om på, men Apple har i den grad betalt for at skubbe udviklingen på vej.