Hver gang du laver en sjov video med Google Veo 3 eller beder ChatGPT om at skrive din rapport for dig, koster det på den grønne samvittighed. Men løsningen kan ligge på havets bund i form af undersøiske datacentre. Det lyder som science fiction, men i Kina er det en højst reel strategi for at løse et af teknologiens mest presserende problemer: En umættelig tørst efter kølevand. Vestens pionerer har allerede været der – men er kravlet op på land igen.
Kina satser stort på at flytte deres datacentre ud i havet for at omgå det voksende problem med, at de landbaserede centre sluger enorme mængder drikkevand til køling.
En umættelig tørst
Datacentre – de enorme serverfarme, der er nødvendige for at drive alt fra din Netflix-streaming til den nye generation af kunstig intelligens (AI) – er utroligt energitunge. En stor del af energien ender som spildvarme, fordi serverne arbejder konstant og tæt sammen. Hvilket igen fører til endnu mere energiforbrug til at bortskaffe spildvarmen.
Den traditionelle afkøling kræver, at man køler vand, som enten cirkuleres eller fordamper for at holde serverne i deres komfortzone. Det tærer på ferskvandsforsyningerne, der er livsvigtige for mennesker, landbrug og dyreliv. Når et datacenter dagligt frobruger hundredtusindvis af liter vand, bliver kystbyer og tørre regioner ubehageligt bevidste om, hvad digitalisering egentlig koster i vandhanen.
Microsoft: Pålideligt og praktisk
Ideen om at bruge havet som et universelt klimaanlæg er ikke kinesisk. Det var teknologigiganten Microsoft, der var den store pioner på området.
I deres Project Natick sænkede de for over et årti siden en shipping-containerstor kapsel med mere end 800 servere ned på havbunden ud for Skotlands kyst. Efter to år hev de den op igen og konkluderede nøgternt, at undervandscentre “er pålidelige, praktiske og bruger energi bæredygtigt“. Serverne fejlede endda sjældnere, da de lå i en forseglet beholder med nitrogen, uden de to hovedfjender: korroderende ilt og klodsede menneskehænder.
Siden har Microsoft dog valgt at lade det ambitiøse projekt forblive på forskningsbasis. I stedet fokuserer de nu på at løse vandproblemet på land med et lukket væskekølesystem, der skal eliminere vandforbruget fuldstændigt i nye datacentre. I Danmark har de endda lovet at levere overskudsvarmen til fjernvarmenettet. Det er en mindre radikal, men potentielt mere skalerbar, løsning.
Kina: Fra prøveklud til storskala
Kina har ikke den samme tålmodighed. Her går man fra pilotprojekter til kommerciel storskala udrulning på under 30 måneder – noget Microsoft aldrig forsøgte.
Det Shanghai-baserede projekt, der koster i omegnen af 226 millioner dollars (ca. 1,4 milliarder kroner), og ligner på papiret en grøn drøm:
- Havvandet som naturens klimaanlæg: Rør pumper havvand gennem en radiator for at absorbere og transportere varmen væk. Resultatet er, at det eliminerer behovet for ferskvand og reducerer strømforbruget til køling med mindst 30%.
- Grøn Strøm: 97% af energien kommer fra en nærliggende havvindmøllepark.
- PUE-sejr: Den første fase af centret sigter mod en Power Usage Effectiveness (PUE) på 1.07. Det betyder, at næsten næsten al energi, der går ind, udnyttes. Et PUE-tal på 1.0 er teoretisk perfektion, hvor ingen energi går til spilde. Det er betydelig bedre end koncventionelle datacentre, hvor tallet ligger omkring 1,57.
Det kinesiske center kan i sin første fase præstere computerkraft svarende til at træne OpenAI’s GPT-3.5 på blot én dag. Selvom kapaciteten stadig er beskeden sammenlignet med landbaserede mastodonter, er intentionen klar: Man vil skabe et nyt, havbaseret teknologisk økosystem.
Det økologiske men
Men selvom strømmen er grøn og man undgår at forbruge drikkevand, er der stadig en miljøpåvirkning, eftersom energi ikke bare kan forsvinde. De undersøiske servere vil betyde en større eller mindre opvamning af havet.
Hailanyun, der er virksomheden bag centret, hævder, at deres test-pods kun forårsagede en temperaturstigning på under én grad i det omkringliggende vand.
Alligevel har eksperter og forskere rynket på næsen. De hævder, at selv små temperaturændringer kan udløse giftige algeopblomstringer og tiltrække invasive arter. Den virkelige risiko opstår under en havvarmebølge. Her vil det varme udløbsvand indeholde endnu mindre ilt, hvilket potentielt kan få havdyr til at kvæles i ilstvind.
Uanset de økologiske usikkerheder, der lurer i dybet, ser konceptet ud til at have voksende appel. Andre nationer som Sydkorea, Japan og Singapore holder skarpt øje.
Kilder: Scientific American, Wired