Elcykler kan også godt være seje

Man må godt have det sjovt, mens man kører på en el-cykel. Med 45 kilometer i timen!

EASY 1 TOP

Ordet el-cykel plejer at rime på “ældre medborger” og “fornuftig”. Sådan er det ikke hos den tyske producent Grace. De byder på både som citybikes og vilde offroadere. Og så lokker de ikke mindst med en acceleration fra 0 til 45 km/t i løbet af få sekunder.

Den mest potente af modellerne er Grace One, der med en topfart på 45 km i timen – inden du selv begynder at træde i pedalerne – og en 1.300 Watt baghjulsmotor, LCD-display og en vægt på 33 kilo er så voldsom, at den skal indregistreres, da den ikke regnes som en cykel.

Hvem sagde “fornuftig”? Med off-road-udstyr, en topfart på 45 km/t og hurtig acceleration kan man hurtigt lægge alle bemærkninger om el-cykler bag sig.

Den danske importør Nellemann EVO, slår på, at Grace-cyklen kan være et hurtigere alternativ til bilen, for de, der pendler 15-20 kilometer til arbejde og bruger en stor del af tiden i bilkøer. Cyklen har en aktionsradius på op til 60 km på en opladning.

De fleste Grace-modeller findes både som almindelige 25 km/t elcykler og som 45 km/t. “Speed Pedelecs”.

Det har dog sin pris at blive gadens hurtigste cyklist. Prisen for en Grace el-cykel starter ved 23.000 kroner.

Grace Bikes

Læs videre
Exit mobile version