Nyhed

Dyk med droner

Glem flyvende droner, undervandsdroner er sjovere.

(Foto: Producent)

Flyvende droner er så 2015, nu skal det være undervandsdroner. Det mener i hvert fald Chasing-Innovation, som står bag Gladius Mini.

Den gule undervandsdrone Gladius Mini filmer i 4K og har indbyggede LED-lamper på 1200 lumen, der lyser op under vand. Batteriet skal holde til to timers brug, og den kan dykke ned til 100 meter.

(Foto: Chasing-Innovation)

Live-streaming

Den styres med en trådløs fjernbetjening, og man kan streame live-video til mobil eller tablet.

Chasing-Innovation foreslår, at Gladius Mini kan bruges til mere end bare sjove undervandsvideoer, såsom at inspicere skibskrog, moler, fiskebestande eller havbund. Anvendelsesmulighederne er mange.

(Foto: Chasing-Innovation)

Gladius Mini er ca. 40 cm lang og vejer 2,5 kg. Blandt tilbehøret er bl.a. en skræddersyet rygsæk med plads til drone og tilbehør.

(Foto: Chasing-Innovation)

Wi-Fi basestation

Fem propeller skal sørge for smidig manøvrering under vand, og smart software med AI-teknologi skal give præcision. Den har også automatisk dybdejustering, så den kan holde en stabil dybde, og dronen kan låses i en bestemt vinkel inden for +/-45 grader.

Gladius Mini kobles til en flydende Wi-Fi-basestation på overfladen med et kabel, og op til tre brugere kan koble sig til trådløst og følge med i live-streamen.

Gladius Mini er i salg nu til ca. 12.000 kroner.

(Foto: Chasing-Innovation)
Les videre
Exit mobile version