Dronen der følger dig

Lily giver dig flyvende "helikopter"-selfie-videoer.

At lave film med quadkoptere som DJI Phantom og Parrot Bebop er sjovt, men teknikken har sine begrænsninger. Især hvis du forsøger at filme dig selv under cykling, skiløb eller kanosejlads. Så har du næsten brug for en hjælper.

En løsning kan være dronen Lily, der lige nu er under udvikling. Man sætter blot en fjernbetjening på armen og smider dronen op i luften. Så begynder den selv at flyve følge efter den person, der bærer fjernbetjeningen. Herefter kan du lade drone være drone, og kaste dig ud i aktiviteterne. Når Lily lander igen, har du din video – med dig selv som hovedperson. Lyden optages smart nok via fjernbetjeningen.

Lily er vandtæt og flyder oven på, så det gør ikke noget, hvis det regner, eller dronen ryger i søen ved et uheld. Den er også let og kompakt og kan foldes sammen, hvilket gør det nemt at placere den i rygsækken.

Flyvetiden angives til at være 20 minutter, og det tager to timer at oplade den igen.

Lige nu kan Lily-dronen forudbestilles til 499 dollars, men prisen kommer til at stige til 999 dollars, når vi nærmer os leveringstidspunktet, der er planlagt til februar 2016.

www.lily.camera

Les videre
Exit mobile version