Der kommer – vist nok – alligevel told på kinesisk tech til USA

Kommer der amerikansk brandtold på kinesisk teknologi, eller gør der ikke? Det ved kun Trump. Måske.

iStock 2159826648

Foto: Iskandar Zulkarnaen/iStock

Først var der told, og så kom der endnu mere told. Og så blev den vist nok fjernet. For så alligevel at blive genindført.

Forvirringen er komplet, når det gælder de dramatiske toldsatser, som Donald Trump har truet med at indføre på import af kinesiske varer til USA. Den amerikanske præsident har de seneste uger indledt en handelskrig mod hele verden, men allermest mod Kina. Formålet med øvelsen skulle angiveligt være at styrke den amerikanske industri. Men effekten er lige præcis det modsatte. Til stor gene for de teknologichefer, der i flok stillede op bag Trump ved indsættelsesceremonien d. 20. januar.

Læs også Nyhed: Apple flyver 600 ton iPhones fra Indien til USA for at undgå Trumps told Med seks fuldt lastede fragtfly siden marts har Apple forsøgt at afbøde de værste konsekvenser af Trumps gigantiske toldmur omkring Kina.

Den toldsats på vanvittige 145 procent, der blev meldt ud sidste uge, rammer nemlig først og fremmest amerikanske teknologivirksomheder som Apple, der stod til at skulle betale dyrt for at importere deres egne iPhones til USA. For at sikre leverancen har Apple siden marts valgt at flyve 600 tons mobiltelefoner fra Indien til USA i charterede fragtfly.

Kan ramme 70% af Amazons varer

Den tårnhøje told har næppe heller huet Amazon-chef Jeff Bezos. Syv ud af 10 produkter, der sælges på Amazon, er nemlig produceret i Kina. Og det forlyder nu, at Amazon er begyndt at annullere ordrer i Kina. For hvem vil købe billige kinesiske varer, hvis de koster en formue?

Tolden fjernet fredag…

Sent fredag forlød det så fra de amerikanske toldmyndigheder, at netop kinesiske teknologiprodukter helt ville blive undtaget for ekstra straftold, hvilket ville betyde, at den barske handelskrig kun skulle omfatte produkter som forårsruller, underbukser og billigt legetøj.

…og genindført søndag

Men de amerikanske teknologivirksomheder – og forbrugerne – åndede dog lettet op i utide, da Donald Trump søndag foretog endnu en komplet kursvending ved at meddele på sociale medier, at kinesiske produkter alligevel ikke bliver undtaget for straftolden. “De bliver blot flyttet til en anden tarifgruppe.Det skriver det britiske public service-medie BBC i dag, mandag.

Læs også Nyhed: Trumps told gør reparationsvenlige laptops for dyre for amerikanske forbrugere De høje amerikanske toldsatser gør allerede ondt på producenter, der får deres varer produceret i Asien. Forudbestillinger af Nintendo Switch 2 udskudt på ubestemt tid.

Om det dermed betyder 145% told på mobiltelefoner og computerchips, eller hvad toldsatsen ellers bliver, melder historien ikke noget om. Og heller ikke, hvorvidt den seneste sats overhovedet vil nå at træde i kraft, før den bliver ændret igen.

Kilder: CNBC, USA Today, BBC,

Læs videre
Exit mobile version