Brug af computer forhindrer demens

Forskere fra Australien har fundet ud af, at ældre mænd, som bruger computere, har mindre risiko for at få demens.

En mand i alderen 69 til 87 år har hele 40% mindre risiko for at få demens, hvis vedkommende bruger en computer. Det viser ny forskning fra University of West Australia.

Forskerne fulgte en stor gruppe ældre mænd, helt nøjagtig 5.506 personer i alderen 69 til 87, i en periode på otte et halvt år. Mændene blev observeret og undersøgt for en række forskellige sundhedsmæssige aspekter, men én ting, forskerne fokuserede på, var altså, om forsøgspersonerne brugte computere i hverdagen. Oplyste en forsøgsperson, at vedkommende brugte en computer enten sjældnere end en gang om ugen, én gang om ugen eller oftere end en gang om ugen, så blev han kategoriseret som computerbruger.

Alle forsøgspersonerne blev som en del af den løbende opfølgning, og forskerne registrerede forekomst af demens både i gruppen af computerbrugere og i gruppen af ikke-brugere. Resultatet var, at der blandt computerbrugerne var hele 40% færre tilfælde af demens end blandt de personer, som havde oplyst, at de aldrig brugte en computer.

Undersøgelsen konkluderer, at der ikke var andre faktorer – såsom alder, uddannelse, social status, depression eller helbred – som lod til at være kendetegnende for den gruppe, der ikke udviklede demens.

Derfor anbefaler forskerne, at ældre mennesker skal opfordres til at kaste sig over brug af computer-teknologi, så længe det ikke overdrives, da længerevarende tidsrum uden fysisk aktivitet heller ikke er sundt for helbredet!

Kilde: The Register

Les videre
Exit mobile version