Bluetooth får bedre hastighed og rækkevidde

I 2016 får Bluetooth en større opgradering som en del af forberedelserne til intelligente hjem og Internet of Things.

(Foto: Producent)

Bluetooth er blevet en meget populær trådløs transmissionteknologi, og vi kommer til at se meget mere til den i fremtiden. Hvis du i øjeblikket bruger Bluetooth til hovedtelefoner, mus og måske en trådløs højttaler, vil du i en nær fremtid se store dele af hjemmet styret via Bluetooth.

Bluetooth SIG, som er den organisation, der udviklede teknologien, vil give standarden en større overhaling til næste år. Derefter kan vi se frem til fire gange større rækkevidde og en fordobling af båndbredden, uden at kræver mere energi.

Læs også: Fremtidens internet

At Bluetooth vil få en større rolle i det intelligente hjem betyder, at man potentielt vil kunne styre vaskemaskinen, dørklokken og overvågningskameraer, samt tv og lydanlæg via Bluetooth – frem for at blande routeren ind i det.

Næppe forbedret lydkvalitet
Da opgraderingen er rettet mod praktisk brug, regner vi ikke med, at den båndbredde, der i dag er afsat til lyd, vil blive øget. Så vi tror heller ikke, at man i 2016 kommer til at overføre lyd med tabsfri kvalitet via Bluetooth. Undtagelsen er Sonys eget LDAC-system, som kræver et Sony-produkt i begge ender for at opnå ægte cd-kvalitet via Bluetooth.

Kilde: Engadget

Les videre
Exit mobile version