En amerikansk dommer har 13. maj tvunget OpenAI til permanent at gemme alle ChatGPT-chats, herunder dem brugerne har slettet. Kendelsen er resultatet af et søgsmål fra The New York Times, som beskylder OpenAI for ulovligt at bruge avisens artikler til AI-træning.
OpenAI kalder kravet “omfattende og unødvendigt” og har appelleret beslutningen, men må følge kendelsen indtil videre.
Hvem rammes?
Alle ChatGPT Free, Plus, Pro og Team-brugere påvirkes af kendelsen. Selv chats, som brugere aktivt har slettet eller ført som “midlertidige samtaler”, gemmes nu permanent.
OpenAI oplyser, at de berørte data opbevares separat og kun er tilgængelige for et lille juridisk team. Dataene deles ikke automatisk med The New York Times.
GDPR-konflikt
Den amerikanske kendelse bryder med centrale GDPR-principper, der beskytter EU-borgere såvel som norske brugere. GDPR giver brugere “retten til sletning” – også kaldet “retten til at blive glemt” – som OpenAI nu ikke kan honorere for berørte chats.
Kendelsen overtræder også GDPR’s krav om dataminimering og forbud mod at opbevare data længere end nødvendigt. GDPR forbyder desuden, at tredjelandes domme bruges som grundlag for databehandling uden internationale aftaler. Ingen sådan aftale eksisterer mellem USA og EU.
OpenAI erkender, at kendelsen kan føre til GDPR-overtrædelser. Bruddet kan koste op til fire procent af virksomhedens globale omsætning eller 20 millioner euro i bøder.
Usikkerhed om anonymisering
Det er uklart, om de gemte chats anonymiseres. Tidligere har OpenAI de-identificeret slettede chats, der skulle bruges til modeludvikling, så de ikke kunne spores til specifikke brugere.
OpenAI’s hidtidige politik var, at slettede chats blev fjernet permanent inden for 30 dage, medmindre de først blev anonymiseret til træningsformål. Under den nye kendelse er der ingen garanti for anonymisering, hvilket betyder, at chats formentlig forbliver knyttet til brugernes konti.
OpenAI kæmper imod
“Dette strider fundamentalt mod vores privatlivsløfter til brugerne,” udtaler OpenAI’s COO Brad Lightcap. Virksomheden forsøgte at få kendelsen omstødt 15. maj, men blev afvist dagen efter.
Som reaktion foreslår OpenAI’s CEO Sam Altman et “AI-privilegium” lig advokat-klient fortrolighed, der skal beskytte AI-samtaler mod tvungen videregivelse.
The New York Times håber, at permanent dataopbevaring kan afsløre, hvordan brugere bruger ChatGPT til at omgå avisens betalingsmur og kopiere artikler.
Konsekvenser for brugere
Kort og godt skal ChatGPT-brugere fra nu af være opmærksomme på, at deres chathistorik nu gemmes permanent, selvom de sletter samtaler. Ergo skal man nok være påpasselig med at dele alt for personlige eller forretningskritiske oplysninger.
OpenAI lover at holde brugerne informeret om sagens udvikling og eventuelle ændringer i kendelsen.