Et sted over en mark uden for en idyllisk engelsk landsby kunne man for nylig se en robot af plast komme ridende på en såkaldt hoverbike – en cykel, der svæver over bakkerne båret af fire motoriserede blæsere. Roboten var 3D-printet i meget let plast, og i stedet for et ansigt har den fået påmonteret et GoPro action-videokamera, som filmer turen.
Svævecyklen var godt en meter lang, og totalvægten på cykel og robot blot syv kg.
Stuntet blev udført for at demonstrere svævecyklen i praksis. Drone 3, som den hedder, er nøjagtig 1/3 skala af en større model, som opfinder Chris Malloy og Malloy Aeronautics ønsker at bringe på markedet.
Cyklen kaldes Hoverbike, og den folkefinansieres gennem Kickstarter. Projektet har allerede fået langt mere end de 30.000 pritiske pund, som man har bedt om, så det betyder, at hoverbiken bliver en realitet.
Flyves af menneske
Den færdige model skal kunne flyves af et menneske, og Malloy Aeronautics ser for sig, at hoverbikes skal dele luftrummet med helikoptere på samme måde som motorcykler og biler deler vejene på landjorden. Man tænker for eksempel, at cyklen vil kunne erstatte en helikopter til mindre opgaver i landlige omgivelser, for eksempel til opmåling af landområder – og til brug for kvæghyrder!
Den første hoverbike fra Malloy Aeronautics brugte to store propeller til opdrift, i lighed med andre, tidligere hoverbike-forsøg. Den seneste udgave er nu i stedet blevet en quadkopter med fire rotorer, sandsynligvis inspireret af fjernstyrede smådroner som den lille AR.Drone og andre.
Hoverbiken er i sin seneste udgave konstrueret med delvist overlappende propeller, og hele dronen kan foldes sammen, så den kan være i en bæreanordning, man har på ryggen.
Mens Drone 3 er fjernstyret, kan Hoverbike flyves både bemandet og ubemandet.
Forskellige finaniseringsmuligheder
Som vanligt hos Kickstarter findes der forskellige finansieringsmuligheder. For eksempel kan du for 1.050 pund (ca. 10.000 kr) købe den mindre droneudgaven af Hoverbike, fuldt færdig (men til radiostyring). Udgaven i fuld størrelse er derimod ikke tilgængelig i finaniseringsperioden af projektet.
Se Drone 3 i aktion herunder.
Kilde: Popsci.com
