Nu er det officielt: Danmark følger Norge og foreslår en 15-års aldersgrænse for sociale medier. Endelig vågner myndighederne op og tager ansvar for noget, som fagfolk har råbt op om i årevis: Sociale medier ødelægger barndommen.
Som far til en dreng på 7 år og en pige på 9 år kan jeg mærke angsten. Om nogle år vil de stå der med venner, som har Instagram, TikTok og SnapChat på deres smartphones i lommerne. Hvad skal jeg så gøre? Skal jeg være den forælder, der siger nej – og gør mine børn til outsidere? Eller skal jeg give efter og se algoritmerne tage over?
Ja, det er juridisk kompliceret. I Tyskland konkluderer juridiske eksperter, at den fælles lov om digitale tjenester (DSA) blokerer for nationale særregler. Men både Norge og Danmark har større manøvrerum, Norge gennem EØS-aftalen og Danmark gennem sine EU-forbehold.
En generation på kanten
Når jeg opfordrer til en højere aldersgrænse for sociale medier, handler det ikke om hysteri eller panik. Det handler om at følge forskningen.
Socialpsykolog Jonathan Haidt ved New York University kalder det “The Anxious Generation and the Epidemic of Childhood Mental Illness“. I sin bog The Anxious Generation dokumenterer han, hvordan noget fundamentalt gik galt omkring 2012-2013. Som om nogen trykkede på en knap, steg antallet af angst, depression og selvskade eksplosivt blandt teenagere. Især blandt piger.
Video herover: Jonathan Haidt om mental sundhed hos børn og unge efter de sociale mediers indtog.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af 10-17-årige piger med mindst én kontakt til psykiatrisk afdeling som følge af selvskade mere end fordoblet – en stigning på 102 procent – i perioden 2017 til 2022. Samtidig har unge kvinder i alderen 15-24 år den højeste selvmordsforsøgsrate i Danmark, hvor raten for 15-19-årige piger er over fire gange så høj som for drenge i samme aldersgruppe. Det er helt sort!
Den perfekte digitale storm
Smartphones har en stor del af skylden. Eller mere specifikt deres frontkamera, som kom i 2010, samtidig med at Instagram invaderede alle teenageres liv.
Før det var sociale medier noget, man benyttede foran sin PC derhjemme. Facebook var på et skrivebord. Men pludselig havde teenagere adgang 24/7. I klasseværelset. I soveværelset. Under dynen om natten. Aldrig før i historien har en generation været så forbundet – og alligevel så alene.
En hjerne under udvikling
Puberteten er en kritisk periode for hjernens udvikling. Det er her, de sociale færdigheder etableres, og neuronerne »pakkes ind« og låses på plads. Hvis du ikke får de rigtige impulser nu, bliver det ekstremt svært at kompensere senere.
Traditionelt har børn lært sociale færdigheder gennem leg: Ved at skændes på legepladsen, indgå kompromiser, tage risiko og lære at rejse sig igen. Haidt kalder det princippet om, at man bliver stærkere af modgang: Du skal udsættes for små doser stress for at vokse.
Men det lykkedes ikke for os. For samtidig med at vi begyndte at overbeskytte børn i den virkelige verden, underbeskyttede vi dem online. Vi slap dem løs i et usikkert digitalt landskab. Amerikanske børn tilbringer nu otte timer om dagen foran en skærm, for det meste alene. I Skandinavien ser vi også en støt stigning. I stedet for at udvikle sociale færdigheder får de en øjeblikkelig belønningsmekanisme fra TikTok og Instagram-likes.
Ikke alle skærme er skabt lige
Dr. Amy Orben fra Cambridge advarer os mod at tro, at “skærmtid” er én ting. At tale med sin bedstemor på FaceTime er fundamentalt forskelligt fra at scrolle gennem Instagram Reels.
Især for piger ser vi stærke negative effekter. Instagram er designet til social sammenligning. Med tusindvis af filtrerede, redigerede, perfektionerede fotos.
Video herover: Dr. Amy Orben taler om digital teknologi og mental sundhed.
Teknologivirksomhedernes ansvar
Interne dokumenter fra Meta viser, at de går målrettet efter teenagere, fordi de ved, at de tidlige teenageår er det perfekte tidspunkt at “fange” brugerne på. De har studeret, hvordan man kan udnytte frygten for fremmedgørelse.
Samtidig peger Dr. Haidt på, hvordan lederne i Silicon Valley selv sender deres børn på waldorfskoler uden teknologi. De lader ikke barnepigerne vise dem mobiltelefonens skærm. De vil have, at dine børn skal bruge produktet. Ikke deres eget. Nydeligt…
Hvorfor dette er vigtigt
Det er ikke sikkert, at Norge og Danmark kan undgå EU-regler med nationale særregler. Jeg håber, at vi kan, og at vi faktisk gør det. Uanset hvad er det vigtigt, at vi tager kampen op. Nogen må tage føringen. Nogen er nødt til at fremtvinge en europæisk debat. Hvis alle venter på alle andre, sker der ikke noget. Samtidig kan en generation miste deres barndom til algoritmer, der er finjusteret til at skabe afhængighed.
“Det handler om børn og unges brug af skærme – hvordan vi afskærmer dem fra dem. Men det handler også om, hvordan vi tøjler tech-giganterne og deres brug af algoritmer, og hvordan vi får det til at fungere i praksis i skolerne,” siger Caroline Stage, Danmarks digitaliseringsminister.
Mine to børn kommer snart til at stå midt i det her, og som far føler jeg mig både ansvarlig og utilpas. Vi forældre kan ikke løse det her alene. Vi har brug for loven på vores side. Vi har brug for samfundets støtte.
Det bliver med garanti en hård kamp. Vi må i fællesskab sikre, at vi giver vores børn deres barndom tilbage. Kampen skal kæmpes i hjemmet, i klasseværelset og – ikke mindst – i retten. Før det virkelig er for sent. Uret tikker …