Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Elon Musk vil bygge en by på Mars

Tesla-grundlæggeren ønsker at sætte gang i udforsking og kolonisering af den røde planet.

Skrevet af / 28/01/2015 - 10:42
Elon Musk vil bygge en by på Mars

Vi har allerede hørt om projektet Mars One, som vil sende fire mennesker til Mars for at starte koloniseringen af vores røde naboplanet. Elon Musk har med sit SpaceX-initiativ lignende planer. Og det gælder ikke bare med en håndfuld folk – Musk ønsker at flytte millioner af mennesker og tonsvis af udstyr til Mars.

Mens det hele tiden har vært klart, at Mars One har været en tur uden returbillet, hvor de første rejsende må leve resten deres liv i ensomhed, forsker Musks SpaceX-selskab i rumfartsteknologi, hvor fartøjerne kan både lande, lette og returnere. Det betyder at de rejsende ikke må give permanent afkald på familie og venner for at begynde et nyt liv i ensomhed. Ved at gøre det muligt at vende tilbage håber Musk, at turen vil appellere til langt flere.

Internet til hele verden
Men Mars-planerne ligger dog langt ude i fremtiden. I en nærmere fremtid er det mere sandsynligt, at Musk vil gøre alvor af sine planer om at give hele Jorden internet fra satellitter. Rygter vil vide, at Google er i færd med at investere flere milliarder i SpaceX for at få en hel flåde af internetbringende satellitter i bane om Jorden. Denne investering vil i så fald nok erstatte internetgigantens egne planer om at gøre det samme. Google har nemlig tidligere både annonceret, at de vil give verden ballonbåret internet, og de har også opkøbt satellittproducenten O3b med samme formål for øje.

Nu ser det ud til, at SpaceX kan få hovedopgaven. Både internet til verden og kolonisering af Mars forudsætter imidlertid, at Elon Musk og SpaceX præsterer, at revolutionere omkostningsniveauet ved at sende satellitter og fartøjer ud i verdensrummet.

Kilde: marketwatch.com

Artikelfoto: NASA

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI planlægger vores ferie

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top