Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

SW-10: Stuevenlig subwoofer fra Audio Pro

Audio Pro udvider sin trådløse satsning med den potente subwoofer SW-10!

Skrevet af / 27/07/2020 - 15:26
SW-10: Stuevenlig subwoofer fra Audio Pro

Når det kommer til moderne lydanlæg, er det ikke let at vide, hvad man skal vælge. Skal man gå efter en enkel trådløs højttaler i bogreolen, en soundbar eller et mere traditionelt stereoanlæg? Og hvordan løser man det i så fald med TV-lyden? Svenske Audio Pro har udklækket en løsning med sine trådløse stereohøjttalere A26 og A36, som leveres med både Bluetooth og HDMI-indgang. Nu får de selskab af den aktive subwoofer Audio Pro SW-10!

Audio Pro SW-10

Den nye SW-10 er netop designet til at være et godt match til firmaets populære højttalermodeller A26 og A36, både hvad angår design og lydmæssig profil. Den kompakte subwoofer bruger en 8 tommers bas-enhed drevet af en 200 watt forstærker, kombineret med to 9 tommers passive membraner, i et 23 centimeters kubeformet kabinet. Den kan leveres i sort eller hvid finish i stil med de andre højttalere i serien og kobles til en af disse ved hjælp af en almindelig RCA-indgang.

Audio Pro SW-10 kan leveres i sort eller hvid finish. (Foto: Audio Pro)

Audio Pro er langtfra nybegynder, når det kommer til subwoofere: Den svenske producent var faktisk blandt de første til at lancere aktive subwoofere til hjemmebrug hele 42 år tilbage og har siden været kendt for at hente imponerende meget lyd ud af små kabinetter.

Audio Pros aktive højttalere A26 og A36 har både Bluetooth og egen HDMI-indgang, så de kan kobles direkte til et TV med HDMI ARC (lydreturkanal). Kompletterer du dem med en SW-10, får du et potent lydanlæg, som håndterer både TV-lyd og stereomusik. Det lyder som et spændende alternativ til en soundbar i vores ører!

Pris og tilgængelighed

Audio Pro SW-10 lander i butikkerne her i juli og får en vejledende pris på ca. 2.800 kroner.

Se videoen med A26 og A36 herunder:

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

0
Lyd & Billede
Scroll to Top