Den kinesiske producent af forbrugerelektronik og smarte husholdningsapparater, Xiaomi, er nok mest kendt for sine smartphones, men fremstiller alt fra elektriske tandbørster og airfryers til TV-apparater og el-scootere.
Virksomheden er på det seneste begyndt at bevæge sig ind på markedet for store hvidevarer. Xiaomi har tidligere i år lanceret to køleskabe i Kina, og med det nye Mijia Italian Style 400L tredørs kølefryseskab udvider de sortimentet.
Xiaomi oplyser, at det nye køleskab takket være såkaldt thin-walled foaming technology både har et kompakt design og god kapacitet. Trods de relativt begrænsede mål på 600 x 635 x 1.999 (BXDXH) har køleskabet en kapacitet på 252 liter og fryseren 148 liter – i alt 400 liter.
Produktet kan styres via touchskærmen på skabet, med stemmeassistenten XiaoAI Assistant eller via en smartphone og virksomhedens Mi Home-app.

Ud over Kina?
Lanceringen af Mijia Italian Style 400L sker efter introduktionen af Mijia Side by Side 610L og Mijia 540L tidligere på året, men disse produkter er kun tilgængelige i Kina. Selv om virksomhedens produkter allerede er tilgængelige i over 100 lande rundt om i verden, har de endnu ikke annonceret nogen planer for international distribution.
Baseret på den succes, som Xiaomi har med andre produktkategorier uden for sit hjemmemarked, er det ikke usandsynligt, at virksomheden også vil forsøge at bringe sine store apparater til internationale markeder.
Xiaomi prioriterer nogle gange at lancere sine nye produkter på hjemmemarkedet før andre regioner. Det betyder, at virksomheden kan indsamle feedback, før produktet lanceres globalt,” sagde Ou Wen, Xiaomis General Manager for Vesteuropa, for nylig i en udtalelse.
Ifølge analyseinstituttet Canalys er Xiaomi blandt de tre største virksomheder på det globale smartphone-marked, når det gælder antallet af solgte mobiltelefoner. Virksomhedens AIoT-platform (AI+IoT) har omkring 589 millioner smart-enheder tilsluttet.
Læs videre med LB+
TILBUD Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer