Nyhed

Smart garageåbner fås nu til HomeKit

Remootios smarte døråbner til garageporte og havelåger er nu også kompatibel med Apple HomeKit.

Motoriserede og fjernstyrede garageporte og havelåger er langt fra nye. Men de har ofte gammeldags fjernbetjeninger, der hverken er praktiske eller sikre. Remootios mobilløsning har været kompatibel med mange Smart Home-systemer, lige bortset fra Apples HomeKit. Nu er dén fejl også rettet!

Foto: Remootio

Remootio 3 består af en lille kontrolboks, som du installerer parallelt med din tidligere åbningscontroller. Den styres via Bluetooth eller Wi-Fi og kommunikerer med en 256-bit krypteringsnøgle, så ingen kan hacke sig ind i den. Du kan derefter åbne den med deres app fra mobiltelefonen.

Men den kan også åbnes ved hjælp af geofencing, hvilket betyder, at når din mobil kommer tæt på, åbner Remootio automatisk. Og man kan også bruge stemmeassistenter som Alexa eller Google Assistant.

Foto: Remootio

Eller, fra netop nu af, Apples Siri. Du kan nemlig også bruge Siri Shortcuts til at styre garageporten eller havelågen. Hvis du ikke orker at bruge din mobiltelefon, er der selvfølgelig også en Apple Watch app. Hvis du får gæster, kan du dele en “digital nøgle” via en QR-kode.

Læs mere hos Remootio

Les videre
Exit mobile version