Sage lancerer ny espressomaskine til hjemmebrug

Kaffemaskineproducenten Sage udvider deres Oracle-serie med en ny model, Oracle Jet.

Sage Oracle Jet

(Foto: Sage)

Den nye Sage Oracle Jet er udstyret med en 5-tommer HD-touchskærm, der vejleder brugeren gennem kaffebrygningen.

Maskinen har en indbygget Baratza-kværn i rustfrit stål med 45 forskellige indstillinger til maling af kaffebønner. Kværnen er automatiseret til at male og dosere 22 gram kaffe i et 58 mm portafilter.

Sage Oracle Jet
(Foto: Sage)

Maskinen bruger et såkaldt ThermoJet-varmesystem, der ifølge producenten giver en opvarmningstid på tre sekunder og holder en stabil temperatur under brygningen.

Til mælkebaserede drikke har Oracle Jet et automatisk mælkeskumningssystem med otte forskellige indstillinger. Systemet kan håndtere både almindelig mælk og plantebaserede alternativer som havre-, mandel- og sojamælk. Temperaturen kan justeres mellem 40 og 75 grader.

Læs også TEST: Sage The Barista Touch Impress Den nyeste espressomaskine fra Sage er den bedste nogensinde fra mærket og beviser deres filosofi. Nemlig at man sagtens kan lave en brugervenlig espressomaskine, som ikke går på kompromis med de klassiske espressodyder.

Oracle Jet har Wi-Fi-forbindelse, der muliggør løbende softwareopdateringer. Blandt funktionerne findes også mulighed for at brygge kolde kaffedrikke som cold brew og kold espresso.

Pris og tilgængelighed

Oracle Jet lanceres i farverne sølv og sort til en vejledende pris på 14.999 kroner. Den er tilgængelig nu.

Læs videre
Exit mobile version