Nyhed

Planlæg haven fra lænestolen

Skal haven laves om, eller begynder du på en bar grund? Så har Gardena programmet til dig.

women using laptop computer working at home with blank white desktop screen.

Skaaaat! Jeg tror, at havedammen vil se bedre ud, hvis du flytter den LIDT længere til venstre!

Den slags bemærkninger kan sætte parforholdet på prøve. I hvert fald hvis haveplanen lægges med skovl og trillebør.

Hvis I vil forsøge jer frem uden sved og tårer, har Gardena et gratis planlægningsprogram til haven, der gør det muligt at prøve sig frem i ro og mag, inden første spadestik tages, og inden I går shop amok i havecentret.

Flyt rundt på havedammen og træerne. Det er nemt – så længe det sker på skærmen. (Foto: Gardena)

Indret din have på skærmen

Med Gardena myGarden kan man tegne haven på skærmen og indsætte buske, træer og bede, som man kan rykke rundt på, som var det legoklodser. Man kan også overføre en haveplan fra en anlægsgartner, og arbejde videre på den i programmet. Eller lade sig inspirere af de eksempler på haver, som findes i programmet.

Det er en god ide at oprette sig som bruger, så man kan gemme sin haveplan online og finde den frem senere. Planen kan også printes og downloades som pdf. Bemærk, at programmet kræver Flash. Det er som sagt gratis, men det er selvfølgelig i programmet muligt at vælge at bruge Gardenas eget sprinklersystem til den nyanlagte have.

Gardena myGarden

Les videre
Exit mobile version