Philips Hue udvider nu sit allerede omfattende sortiment med en væglampe, der kan bruges både inde og ude.
Philips Hue Dymera er en kombineret up- og downlight, der giver mulighed for individuelt at styre lyset der lyser henholdsvis opad og nedad.
Selve lampen er i et enkelt sort design, og da lampen både kan lyse i farver og i forskellige hvide farvetemparaturer, er der mulighed for at eksperimentere med at oplyse store flader kreativt.
Ved hjælp af Philips Hue-app’en kan hvert lys dæmpes eller gøres kraftigere, mens farverne ændres individuelt. Du kan også vælge en scene fra scenegalleriet for et mere sammenhængende look.
Læs også
Gruppetest: 4 smarte havespots
Med smarte havespots skifter haven personlighed, når det bliver mørkt
Pris og tilgængelighed
Philips Hue Dymera koster 1.649 kroner og kan købes fra 27. februar.